
Jan Hylleberg stopper som viceadministrerende direktør i Green Power Denmark senest 30. september efter flere år i organisationen og vindmølleindustrien. Efter sin afgang tiltræder Jan Hylleberg som adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Det oplyser Green Power Denmark i en pressemeddelelse.
Det er en markant figur, der nu stopper i Green Power Denmark. Jan Hylleberg har været en del af vindbranchen siden 2008, hvor han blev ansat i Vindmølleindustrien, som senere blev til Wind Denmark. Han er blandt arkitekterne, som har været med til at opbygge Green Power Denmark efter fusionen i 2021, hvor Dansk Energi, Wind Denmark og Solar Power Denmark blev lagt sammen.
- I 18 år har jeg arbejdet med, tænkt på og drømt om vindmøller. Jeg har haft det store privilegium at være med til at udvikle en branche, som i dag er en meget vigtig del af dansk erhvervsliv og som er afgørende for den grønne omstilling overalt i verden, siger Jan Hylleberg, der er viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.
Green Power Denmark arbejder i dag bredt med energisektoren og blandt andet med elektrificering af Danmark, et arbejde som Jan Hylleberg har været en del af. Han for rosende ord med på vejen af adm. direktør i Green Power Denmark, Kristian Jensen.
- Jan Hylleberg har kolossal betydning for, at Green Power Denmark på relativt kort tid har slået sit navn fast i energisektoren og blandt politikerne. Vores samarbejde har været enestående stærkt og fortroligt, siger Kristian Jensen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.























