Dansk Energi producerer hvert år en rapport for udsigterne til elpriserne. I Elpris Outlook 2021-rapporten fremhæver Dansk Energi tre "mega-trends", som er udvikling, der vil ske uafhængigt af de danske politiske beslutninger.
Den første mega-trend er en øget elefterspørgsel som især bliver grøn. Elektrificering bliver en central del af den grønne omstilling, og efterspørgslen efter grøn el vil derfor stige. Dansk Energi skriver desuden i sin rapport, at den danske 70-procentsmålsætning vil fordoble det danske elforbrug over det kommende årti.
Den næste mega-trend er, at den høje efterspørgsel på grøn energi vil hjælpe til med at presse priserne ned for vindmøller, solceller og energilagring. Omvendt vil en lavere efterspørgsel være med til at bremse realiseringen af VE-teknologiernes store potentiale.
Den tredje og sidste trend, som Dansk Energi fremhæver, er, at kraftværker og brugen af kul vil blive udfaset i det meste af Europa. Kul og kraftværkerne er presset af både vedvarende energi og CO2-kvotepriser, hvilket blot er med til at understrege vigtigheden af vedvarende energiformer.
Højere elpriser før eller siden
Elpris Outlook 2021 arbejder med to scenarier for den generelle udvikling og ikke mindst for de tre mega-trends.
Et grønt scenarie, hvor Europa skrider til klimahandling straks. Fossile kraftværker lukkes eller presses ud af høje CO2-priser, elektrificeringen kommer i gang, og ny VE forsyner Europa med billig grøn energi, samt et sort scenarie med forsinket klimahandling, hvor stop for kul udskydes, og kraftværkernes levetid forlænges. Elektrificeringen kommer i gang med ti års forsinkelse, og langsommere udbygning med VE gør, at potentialet for omkostningsreduktioner på VE-anlæg bliver forsinket med ti år
Dansk Energi forudser, at den øgede efterspørgsel vil føre til højere elpriser. Spørgsmålet er hvorvidt prisstigninger bliver på kort eller lang sigt.
I det grønne scenarie vil den øgede efterspørgsel og udfasning af kraftværker trække elprisen op de næste ti år, men på grund af udviklingen og opsætning af billige vedvarende energikilder, vil prisen igen falde efter 2030.
Omvendt vil prisstigninger bliver udskudt sammen med udfasning af kraftværker og kul i et sort scenarie. Prisen vil dog stige og også i en højere grad end i det grønne scenarie, da investeringerne er nødvendige.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.