DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Frankrig nedjusterer 2035-mål for havvind

13. FEB 2026 11.26

Den franske regering har nedjusteret målet for havvind i 2035 fra 18 GW til 15 GW til fordel for atomkraft. Det fremgår af den nye PPE3-energiplan, der fastlægger energistrategien for 2026-2035 på vejen mod klimaneutralitet i 2050, lyder det i Renews. Selv om PPE3 viderefører udbygningen af havvind i Frankrig, er målet altså lavere end de oprindelige 18 GW, som var fastsat i planen.

For landvind er målet 31 GW i 2030 og 35-40 GW i 2035 mod omkring 24 GW i 2025, med fokus på repowering af eksisterende parker. Samtidig planlægges seks EPR2-reaktorer fra 2038, mulighed for yderligere otte, levetidsforlængelse af 57 reaktorer og en produktion på 380 TWh fra 2030.

Vandkraften styrkes med en forøgelse af dæmningskapaciteten på 2,8 GW, herunder yderligere 640 MW på eksisterende koncessioner. Arbejdet med PPE3 begyndte i 2022, men offentliggørelsen er blevet forsinket som følge af politisk uro i Frankrig de seneste måneder, herunder premierministres afgang og stigende modstand mod vedvarende energi fra højrefløjspartier.

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/frankrig-nedjusterer-2035-maal-for-havvind

GDPR