
European Energy A/S har indgået en flerårig strømsalgsaftale med RWE, et af Europa førende energiselskaber. Det oplyser Euroepan Energy i en pressmeddelelse.
Aftalen træder i kraft den 1. januar 2024 og løber i syv år. I den periode vil European Energy A/S levere tre TWh grøn strøm til RWE i Danmark. Aftalen giver den danske virksomhed den fornødne sikkerhed til at gå videre udbygningen af vedvarende energianlæg i Danmark.
- Denne aftale understreger RWEs ambition om at støtte vedvarende energi. Ved siden af vores udbygningsplaner har vi også attraktive strømsalgsaftaler, der styrker vores portefølje, siger Andree Stracke, Chief Commercial Officer at RWE Supply & Trading.
RWE datterselskab, RWE Supply & Trading, fungerer som bindeleddet mellem RWE's energiproduktion, kunder og energimarkeder over hele verden. Selskabet handler med gas, el, råstoffer, og CO2-certifikater.
Tre TWh grøn strøm svarer til den samlede årlige produktion fra 35 moderne vindmøller eller 400 MW solceller. Det svarer ligeledes til det årlige forbrug i 115.000 danske husstande.
- Vi er meget tilfredse med at have indgået denne aftale med RWE. De kommercielle vilkår gør, at vi kan sikre os bankfinansiering til vores projekter. Aftalen gør, at vi kan opføre en væsentlig del af vores danske portefølje. Det danske marked er vigtigt for os, og vi ser frem til at bruge de kommende år til at udvikle og opføre de sol- og vind-kraftværker, der skal levere den grønne strøm til RWE. De projekter vil alle sammen komme til at levere grøn strøm i Danmark i flere generationer, siger Knud Erik Andersen, adm. direktør i European Energy A/S.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.