
Det blev markant billigere for erhvervsforbrugere at bruge strøm i første halvår af 2023 sammenlignet med andet halvår 2022. Det viser Energistyrelsens opdaterede statistik over elpriserne for erhverv.
De mindste erhvervsforbrugere betalte 45,5 pct. mindre i første halvår 2023 end i andet halvår 2022 svarende til et fald på 80,77 øre/kWh, mens de største erhvervsforbrugere betalte 59,5 pct. eller 104,9 øre/kWh mindre for elektriciteten, oplyser Energistyrelsen.
"Der er sket en stigning i andelen af erhvervskunder med variable priser, mens andelen af kunder med fastpriskontrakter eller andre aftaler er faldet. Den pris, som erhvervsforbrugerne betalte i første halvår 2023, var generelt højere end spotprisen, undtagen for de erhvervskunder med allerstørst elforbrug", lyder det i en pressemeddelelse fra styrelsen.
Spotprisen for el faldt med 63,8 pct. - eller 126,59 øre/kWh - i samme periode til gennemsnitligt 71,88 øre/kWh. Dermed var spotprisen for el i første halvår 2023 den laveste siden andet halvår 2021.
Årsagen til faldet i elprisen er en kombination af en stigning i produktionen af vand- og vindkraft i Danmark, Sverige og Norge samt et kraftig prisfald på naturgas. Samtidig faldt kulprisen fra 226 US $/ton i andet halvår 2022 til 132 US $/ton i første halvår 2023.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.