
Efter over 39 år i tjeneste for Valtor Offshore i forskellige stillinger har Jørn Gråbæk sat dato for sin pensionering. Til marts 2025 vil Jørn Gråbæk således være fortid i virksomheden, som gør sig indenfor service og produktion af ventiler og styreudstyr til energiindustrien.
Frem mod sin pensionering har Jørn Gråbæk dog besluttet sig for at træde tilbage som direktør, en position har har bestredet i over ti år. Per 2. april er han i stedet overgået til en stilling som senior advisor.
Manden, der skal tage over efter Gråbæk, er Martin Schneider. Han er fundet internt, da han kommer fra en stilling som vice president og buisness area manager i virksomheden i stilling han tiltrådte i oktober sidste år, hvor han blev hentet i EMS ApS.
Med Martin Schneider i spidsen sigter Valtor mod en dybere integration mellem Valtor og deres ejer Armatec. Det indebærer bl.a. øget videns udveksling og en forstærket indsats i samarbejdet. Håbet er, at synergierne kan forme en mere modstandsdygtig og konkurrencestærk organisation, samtidig med at Valtors indflydelse i energisektoren udvides.
- Hos Valtor er vi mere end blot en konkurrencedygtig aktør på markedet; vi er en fleksibel og kompetent leverandør, der bringer et bredt spektrum af produkter og services til vores kunder. Vi er stolte af vores forpligtelse til at levere exceptionel kvalitet og teknisk dygtighed, der sikrer at hver eneste kunde hos Valtor modtager tilpassede og effektive løsninger, der møder deres individuelle behov, siger den tiltrædende direktør.
Det helt store fokusområde for Martin Schneiders vision er også at udvide og forbedre den nuværende forretning med fokus på bæredygtighed og innovative løsninger, inden for service, ventiler, aktuatorer og proces relateret udstyr.
Ved at udnytte det tætte samarbejde med Armatec, sigter Martin Schneider mod at positionere Valtor som en førende aktør i energiindustrien.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.