
Danske Commodities har indgået en ny elkøbsaftale (PPA) med den tyske energikøber e.optimum. Aftalen betyder, at ca. 48.000 husstande i Tyskland kan forsynes med vedvarende elektricitet fra Danske Commodities' portefølje af tyske vindmøller.
- Vi er stolte af at kunne annoncere et udvidet partnerskab med e.optimum, som inkluderer en skræddersyet vind-PPA tilpasset deres behov. Danske Commodities har stor erfaring med at matche produktion og forbrug gennem energihandel, og vi ser frem til at støtte e.optimum i deres mål om at levere omkostningseffektiv energi til deres kunder,” udtaler Sofie Duedahl, Head of European Origination hos Danske Commodities, i en pressemeddelelse.
Aftalen er den første af sin slags mellem de to parter og markerer en udvidelse af deres samarbejde, som begyndte tidligere i år med en standard trading-kontrakt. I den nye aftale, der gælder fra juli 2025 til december 2026, forpligter Danske Commodities sig til at levere omkring 180 GWh strøm via en 'pay-as-forecasted'-model.
- Samarbejdet med Danske Commodities er et vigtigt skridt i vores mission om at gøre det tyske energimarked mere bæredygtigt. Vi er stolte af at samarbejde med en så anerkendt partner for at sikre pålidelig og omkostningseffektiv energi til vores kunder. Dette partnerskab understreger vores engagement i at støtte den grønne omstilling i Tyskland, siger Boris Käser, der er bestyrelsesformand i e.optimum.
Danske Commodities har opereret på det tyske marked siden 2004 og forvalter i dag over 6 GW vedvarende energi, hvilket placerer selskabet blandt de fem største aktører på Direktvermarktung-markedet i Tyskland. Aftalen med e.optimum flugter med Danske Commodities’ strategi om at tilbyde markedsydelser til både producenter og storforbrugere af energi i Tyskland.
Danske Commodities administrerer i dag en portefølje på over 15 GW strøm i Europa.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.