DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Vi skal have den fossile gas helt ud af vores boligopvarmning. Det er fjernvarmeselskaberne, der sammen med kommunerne har leveret det største bidrag til den indsats, siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen om regeringens manglende fokus på den grønne omstilling i finanslovsudspillet.
Jesper Voldgaard, Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme: Finanslovsudspil ignorerer fjernvarmens rolle i grøn omstilling

  Dansk Fjernvarme kritiserer regeringens forslag for at bremse udfasningen af gas og efterlyser midler til fjernvarmepuljen  
29. AUG 2025 11.37
Energi
Gas
Politik
Økonomi

Dansk Fjernvarme kritiserer regeringens finanslovsudspil for ikke at afsætte penge til fjernvarmepuljen eller til at sikre elforsyningen. Uden finansiering risikerer projekter til udfasning af gas at blive bremset. Det skriver Dansk Fjernvarme.

I 2024 skiftede 74 pct. af boligejere, der droppede gasfyr, til fjernvarme. Alligevel er puljen, som skal støtte nye konverteringer, ikke nævnt i udspillet. Over 270.000 gasfyr er fortsat i drift, og 75 pct. af dem ligger i områder, der kan kobles på fjernvarmenettet.

- Vi skal have den fossile gas helt ud af vores boligopvarmning. Det er fjernvarmeselskaberne, der sammen med kommunerne har leveret det største bidrag til den indsats. Tiden er ikke til, at vi slipper tøjlerne og giver op på den grønne omstilling af varmeforsyningen. Derfor bør regeringen og Folketinget også i den kommende finanslov sætte midler af, sådan at vi kan fortsætte arbejdet, siger Kim Mortensen, der er adm. direktør i Dansk Fjernvarme.

Organisationen efterlyser desuden støtte til kraftvarmeværker, som er nødvendige for at sikre stabil elforsyning – særligt når lavere elafgifter og flere varmepumper øger elforbruget.

- Fjernvarmen er på vej til at blive en af de mest strømforbrugene sektorer, kun overgået af datacentrene. Det giver selvfølgelig kun mening, hvis vi kan regne med, at der er strøm i kontakten, altid. Derfor bør Folketinget afsætte midler til de kraftvarmeværker, der er nødvendige for at sikre elforsyningen, sådan at de får incitament til at fortsætte driften, inden de hver for sig går ud af drift, fordi der ikke er tilstrækkelig økonomi i at opretholde dem, siger Kim Mortensen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/dansk-fjernvarme-finanslovsudspil-ignorerer-fjernvarmens-rolle-i-groen-omstilling

GDPR