
Forskere fra DTU har sammen med virksomheden UXV Technologies udviklet et nyudviklet specialkamera til droner, som ved hjælp af kunstig intelligens kan opdage fejl i solcelleanlæg og øge produktionen af grøn strøm. Teknologien gør det muligt at inspicere anlæg hurtigere og mere systematisk end i dag. Det oplyser DTU - Danmarks Tekniske Universitet i en pressemeddelelse.
I dag sker inspektion af solcelleanlæg typisk kun hvert andet til fjerde år, fordi det er en ressourcekrævende proces. Det betyder, at defekte moduler i nogle tilfælde kan stå i længere tid uden at producere strøm.
- For at vide, hvad der foregår i solcelleanlæggene, må vi regelmæssigt kontrollere modulerne: Er de korrekt tilsluttet, er glasset intakt, er der snavs, som blokerer, er sikkerheden optimal? Med droneinspektioner kan vi hurtigt få det fulde overblik, siger Gisele Benatto, der er seniorforsker ved DTU Electro.
Men den nyudviklede løsning gør det nemmere og billigere. Løsningen fungerer ved at når solen er gået ned, sendes dronen op, og der sættes strøm til solcellemodulerne. Når dronen flyver hen over modulerne, tages der en form for røntgenbilleder fra luften, hvor solcellerne lyser op ved hjælp af billedteknologien elektroluminescens. Celler, som lyser svagt, eller har helt mørke pletter på de ellers oplyste billeder, afslører, hvis produktionen af elektricitet er lav – eller helt gået i stå.
Billederne analyseres af en AI-platform, som kan vurdere årsagen til fejlene, hvor stort produktionstabet er, og hvilke tiltag der kan forbedre driften. Dermed får ejere af solcelleanlæg et bedre grundlag for at prioritere reparationer.
Kan øge energiproduktionen
Ifølge forskerne kan teknologien øge energiproduktionen med 1-2 pct. årligt i velfungerende anlæg og mellem 2 og 5 pct. i ældre anlæg i dårligere stand. For et anlæg på 100 MW svarer 1 pct. til strøm til omkring 230-250 husstande om året.
På sigt er ambitionen at automatisere løsningen yderligere, så dronerne selv kan gennemføre inspektionerne. Samtidig arbejder forskerne på nye billedteknologier, der kan gøre processen enklere uden behov for at tilføre elektricitet til anlæggene. Det er dog løsninger, der ligger et stykke ude i fremtiden.
- Det er en løsning, hvor vi slipper for det tunge setup og hurtigere kan få billeder af høj kvalitet, siger Gisele Benatto.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.






















