
Indstillingsudvalget for Fonden for Retfærdig Omstilling har bevilget 100 mio. kr. til fire projekter i Syd- og Nordjylland, der skal styrke værdikæder og øge konkurrencedygtigheden inden for PtX. Det skriver Erhvervsstyrelsen i en pressemeddelelse.
– Med bevillingen kan vi reducere den økonomiske risiko for de virksomheder, der tør at være helt fremme og satse på nye grønne teknologier og forhåbentlig bidrage til at give danske virksomheder en konkurrencefordel i forhold til PtX.
siger Peter Hansen, som er formand for indstillingsudvalget i Fonden for Retfærdig Omstilling.
Projekterne fokuserer blandt andet på udvikling af vandrensningsteknologier, integration af PtX-anlæg i energisystemet og optimering af strømudnyttelse fra vedvarende energikilder som sol og vind. Rent vand er en afgørende ressource i PtX-processen, og flere af projekterne adresserer dette behov ved at rense hav- og spildevand til ultrarent vand.
– Danmark har en unik førerposition inden for PtX. Hvis vi skal fastholde dette og bevare fremtidige arbejdspladser og investeringer i Danmark, er vi nødt til at støtte de banebrydende teknologier, der muliggør en reduktion af CO2-udledninger. Denne bevilling bidrager til, at vi kan få optimeret nogle af de PtX-teknologier, som vi arbejder med – og som gør, at danske løsninger på området forbliver konkurrencedygtige.
siger Emil Vikjær-Andresen, chef for PtX hos European Energy, der deltager i to af de støttede projekter.
Projekterne dækker et bredt felt fra opbygning af brintlagre og videreudvikling af membranteknologier til sektorkobling og modulopbygget elektrolyseanlæg. Målet er at understøtte den grønne omstilling og sikre Danmarks position som frontløber inden for PtX-teknologi.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.