DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
TotalEnergies udvider sin portefølje via milliardhandel. (Arkivfoto)
Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

TotalEnergies i milliardhandel om europæiske kraftværker

Handlen er indgået med tjekkiske EPH og omfatter europæiske gas-, biomasse- og batterianlæg og har en værdi på 5,1 mia. euro, der afregnes i aktier.
17. NOV 2025 14.40
Energi
Erhverv
Økonomi

TotalEnergies har indgået en aftale med Energetický a prumyslový holding (EPH), et tjekkisk energiselskab med aktiviteter inden for el- og varmeproduktion i store dele af Europa, om at overtage halvdelen af selskabets portefølje af fleksible elproduktionsaktiver i Vesteuropa. Handlen omfatter gas- og biomassekraftværker samt batterianlæg og værdisætter porteføljen til 10,6 mia. euro. Det skriver TotalEnergies.

Som betaling modtager EPH aktier i TotalEnergies til en samlet værdi af 5,1 mia. euro, svarende til 95,4 mio. aktier eller omkring 4,1 pct. af selskabets samlede aktiekapital. EPH bliver dermed en af TotalEnergies’ største aktionærer.

De to selskaber etablerer en fælles joint venture med en ejerandel på 50/50. Det nye selskab skal stå for driften og udviklingen af kraftværkerne, som har en samlet kapacitet på over 14 GW i drift eller under opførelse fordelt på Italien, Storbritannien, Irland, Nederlandene og Frankrig. Derudover indgår omkring 5 GW projekter under udvikling.

TotalEnergies forventer, at handlen straks vil styrke selskabets pengestrømme og indtjening. Over de næste fem år ventes det årlige frie cash flow at stige med cirka 750 mio. dollar.

Ifølge selskabet er opkøbet et vigtigt skridt i arbejdet med at udbygge den integrerede elforretning i Europa og styrke samspillet mellem gas, vedvarende energi og fleksibel elproduktion.

- Dette opkøb markerer endnu en vigtig milepæl i vores strategi om at opbygge en integreret elaktør i Europa. Ved at gå sammen med EPH i et langsigtet partnerskab fremskynder vi gennemførelsen af vores strategi for integreret elproduktion og styrker vores evne til at levere pålidelig, konkurrencedygtig og lavemissionsenergi til vores kunder ved at udnytte samspillet mellem vores portefølje af vedvarende energi og fleksibel elproduktion. Som Europas største gasselskab giver denne handel os mulighed for fuldt ud at udnytte integrationen mellem gas og el og skabe merværdi i vores LNG-forretning, uafhængigt af oliecyklusser. Vi er overbeviste om, at partnerskabet vil skabe varig værdi for vores aktionærer, og vi glæder os over at byde en ny langsigtet europæisk aktionær velkommen, som fuldt ud bakker op om TotalEnergies’ omstillingsstrategi, siger Patrick Pouyanné, der er adm. direktør i TotalEnergies.

Handlen afventer godkendelse fra relevante myndigheder og forventes gennemført midt i 2026.

amp
 
 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/totalenergies-i-milliardhandel-om-europaeiske-kraftvaerker

GDPR