
Det skulle være et af de store skridt mod et stærkere og grønnere elnet på Lolland-Falster og Sydsjælland. En opgradering af højspændingsnettet, som skulle sikre, at både nye sol- og vindparker, batterianlæg og virksomheder kan få strøm ind og ud af systemet, når de har brug for det. Men nu er projektet ikke bare blevet markant dyrere. Det er også blevet skubbet flere år ud i fremtiden, skriver FemernBusiness.
Energinets projekt for området, 132 kV Lolland og Sydsjælland fase 3+4, står nu til at koste 1.163 millioner kroner. Da projektet blev godkendt i 2022, lød prisskiltet på 494 millioner. Det er en stigning på 669 millioner kroner. Samtidig er tidsplanen rykket voldsomt: Strækningen Orehoved–Vordingborg Nord bliver først klar i juni 2028, og forbindelsen Nørre Radsted–Rødby bliver rykket fra fra maj 2026 til december 2029. Det har Energiminister Lars Aagaard (M) orienteret Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg om.
De to nye tilslutninger er rygraden i den opgradering, der skal få højspændingsnettet på Sydsjælland og Lolland-Falster til at kunne bære langt mere strøm end i dag. Forklaringen på, at tidsplanen kollapser, er ifølge ministeren først og fremmest myndighedernes ændrede praksis for miljøvurderinger.
På prissiden peger ministeren på to spor, der tilsammen forklarer fordoblingen. Dels er markedet blevet markant dyrere. Kabler, transformere og graveentrepriser koster væsentligt mere end i 2022, og når anlægsperioden forlænges, stiger udgifterne til byggerenter tilsvarende. Dels er projektet vokset i omfang undervejs for at kunne håndtere et større fremtidigt elbehov i regionen.
- Jeg synes, det er dybt beklageligt. Forsinkelsen rammer den grønne omstilling, som vi ellers er godt i gang med, og det er virkelig ærgerligt for området, siger landdistrikts- og erhvervsordfører for Moderaterne Charlotte Bagge.
- At det bliver dyrere, er der nok ikke så meget at gøre ved, men forsinkelsen ærgrer mig, og vi må se om vi kan gøre noget ved sagsbehandlingstiderne, siger hun.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























