
De to danske virksomheder Bladt Industries og Semco Maritime er blevet valgt som foretrukken leverandør af to offshore substations til et store polsk havvindmølle projekt kaldet Baltic Power, der er et joint venture mellem ORLEN Group og Northland Power Inc. Det oplyser virksomhederne i en fælles pressemeddelelse.
De to substations vil blive fremstillet og etableret i 2022-2025 som væsentlige dele af den elektriske infrastruktur i vindmølleparken, der vil bestå af flere end 70 turbiner med en minimumskapacitet på 14 MW hver. Stålstrukturerne til hver substation vil veje 2,5 tons og placeres på fundamenter, så konstruktionen når en højde på omkring 20 meter over havoverfladen.
Bladt og Semcos konsortium får ansvaret for ingeniørarbejde, indkøb, fremstilling og installation af de to offshore substations. I fællesskab er Bladt Industries og Semco Maritime erfarne leverandører af substationer til offshore-vindmølleparker. Tilsammen har virksomhederne således fremstillet og idriftsat flere end 20 substations til havvindmølleparker.
Bladt Industries fokuserer udelukkende på offshore vindprojekter og har mange års erfaring inden for fremstilling af stålstrukturer til offshore substations, overgangsstykker samt monopile- og jacket-fundamenter i Polen og Danmark. Semco Maritime har skabt en stærk position og unikke kompetencer inden for udvikling, fremstilling og idriftsætning af substations til offshore vindprojekter med afsæt i årtiers erfaring fra offshore-markedet.
- Baltic Power-projektet er endnu en milepæl i udviklingen af vedvarende energi i Polen, og vi er stolte over, at ORLEN Group og Northland Power har underskrevet kontrakten og valgt vores mangeårige strategiske partner Bladt Industries og Semco Maritime som foretrukne leverandører, siger Steen Brødbæk, CEO, Semco Maritime.
Baltic Power-vindmølleparken vil blive opført omkring 23 kilometer fra kysten nær ?eba og Choczewo. Når projektet står færdigt i 2026, vil Baltic Power-vindmølleparken kunne levere ren energi til flere end 1,5 millioner husstande.
- Baltic Power følger fortsat planen og har valgt leverandører, der kan bryste sig af omfattende erfaring og står klar til at påtage sig en væsentlig del af arbejdet i Polen. Det er meget vigtigt for os som investor, fordi det bidrager til at skabe en lokal værdikæde inden for offshore vind, da hver af disse virksomheder allerede leder aktivt efter underleverandører i Polen,” siger Jaros?aw Broda, medlem af ledelsen i Baltic Power.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.