DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Nyt energiprojekt viser stort potentiale i lokale fællesskaber – hvis loven følger med

Lokale energifællesskaber kan halvere varmeudgifter og reducere CO2-udledning markant, viser et EU-projekt ledet af Aalborg Universitet. Men juridiske barrierer forhindrer, at potentialet udnyttes fuldt ud.
7. JAN 2026 11.01
Energi
Onshore
Politik
Solceller

EU-projektet SERENE, som Aalborg Universitet har stået i spidsen for siden 2020, viser, at grøn energi kan udnyttes langt mere effektivt gennem lokale energifællesskaber. Det oplyser Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

I et demonstrationsprojekt i Lejre Kommune, hvor solceller, varmepumper og et fælles termonet blev koblet sammen via et avanceret energistyringssystem, faldt CO2-udledningen med 69 pct., mens varmeudgifterne blev halveret.

- Vores konkrete opgave var at udvikle et system, som sikrer en mere effektiv udnyttelse af grøn energi, reducerer CO2 og samtidig sikrer en bedre pris for forbrugerne – og det virker, siger Birgitte Bak-Jensen, der er professor ved Aalborg Universitet.

Hun peger dog på, at lovgivningen ikke følger med den teknologiske udvikling. I projektet måtte der blandt andet etableres to separate elnet, fordi reglerne gør det vanskeligt at dele strøm mellem boliger – selvom det teknisk set er muligt.

SERENE-projektet er en del af EU’s Horizon 2020-program og har også gennemført demonstrationer i Holland og Polen. Erfaringerne viser ifølge Aalborg Universitet, at energifællesskaber kan bidrage væsentligt til den grønne omstilling, hvis de juridiske barrierer fjernes.

- Vi har påvist, at teknologien virker, og at energifællesskaber kan gøre en forskel for både klima og økonomi. Og vores resultater har allerede fundet vej til blandt andet det hollandske parlament. Nu handler det om at få lovgivningen til at følge med, så vi kan skalere løsningerne til gavn for Europas energiomstilling i de kommende år, siger Birgitte Bak-Jensen.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/nyt-energiprojekt-viser-stort-potentiale-i-lokale-faellesskaber-hvis-loven-foelger-med

GDPR