DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Thyborøn Havn

Thyborøn Havn slog omsætningsrekord i 2025

Omsætningen steg markant fra 51,75 mio. kr. til 79,99 mio. kr., og samtidig blev underskud vendt til overskud.
24. FEB 2026 14.55
Havne
Økonomi

2025 blev et historisk år for Thyborøn Havn. Således nåede omsætningen rekordniveau på 79,99 mio. kr. mod 51,75 mio. kr. året før. Samtidig vendte havnen et underskud på -3,61 mio. kr. i 2024 til et overskud på 21,8 mio. kr. i 2025. Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.

Fremgangen blev især drevet af offshore vind og et stærkt industrifiskeri. Offshore vind udgjorde 38 pct. af den samlede omsætning. Installationen af havvindmølleparken Thor i Nordsøen tæt på Thyborøn har haft stor betydning for aktivitetsniveauet på havnen. Projektet ejes af RWE Renewable Energy og Norges Bank Investment Management, mens Buss Danmark A/S stod for håndteringen af komponenter på land.

- Resultatet er skabt trin for trin i tæt samarbejde med vores kunder. Offshore-aktiviteten, et stærkt industrifiskeri og samarbejdet med mere end 40 lokale servicevirksomheder har alle bidraget. Vi er stolte af, at vores infrastruktur understøtter både store havvindenergiprojekter og den daglige drift inden for fiskeri og gods. Vi vil gerne rette en stor tak til alle involverede parter for deres indsats, engagement og det gode samarbejde, siger Kjartan Ross, der er adm. direktør i Thyborøn Havn.

Udviklingen er ikke kommet af sig selv. Siden 2016 har havnen investeret i sværgodskajanlæg, øget vanddybde, forstærkede oplagsarealer samt dokumentation og certificering. Projekterne er gradvist vokset fra mindre installationer til fulde marshalling-opgaver. I 2025 blev nyetablerede heavy-duty-arealer taget i brug til oplagring af secondary structures til Thor-projektet, og over 40 lokale servicevirksomheder var involveret i installationsarbejdet. Investeringerne har været med til at understøtte udviklingen i omsætningen, som siden 2017 er fordoblet.

Offshore vind aktiviterne var dog ikke de eneste gode nyheder fra den vestjyske havn. Fiskeriet på havnen fastholdt såldes sin position som Danmarks næststørste fiskerihavn. Industrifiskeri efter proteinfisk steg med 45,3 pct. i mængde og 70,9 pct. i værdi sammenlignet med 2024. Fiskeri til konsum var derimod udfordret af kvoter og nationale CO?-afgifter og faldt med 30,6 pct. i mængde og 22,1 pct. i værdi.

Den samlede godsmængde nåede 1,55 mio. ton i 2025. Traditionelle bulksegmenter gik tilbage, mens mængderne inden for offshore-komponenter og materialer til jernbanerenoveringen på strækningen Holstebro–Skjern steg.

Ved årets udgang udgjorde egenkapitalen 172,8 mio. kr. mod 150,9 mio. kr. året før. Soliditetsgraden steg til 36,5 pct. fra 33,3 pct. i 2024.  Thyborøn Havn er en kommunal selvstyrehavn ejet af Lemvig Kommune

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/thyboroen-havn-slog-omsaetningsrekord-i-2025

GDPR