
FREDERICIA / KOLDING / VEJLE: Tusindvis af fjernvarmekunder i Trekantområdet stod onsdag op til kolde radiatorer. Det skyldes et udfald hos Skærbækværket, der sender overskudsvarme ud i fjernvarmenettet i en række områder i Fredericia, Kolding og Vejle kommuner.
Ewii Varme har 36.900 kunder i de berørte områder og vurderer, at de fleste af dem onsdag morgen var påvirket af udfaldet. Onsdag klokken 13 er status, at mere end halvdelen af kunderne igen har varme i radiatorerne.
Det oplyser Ewii i en pressemeddelelse.
- Vi regner med, at de fleste har varme engang over middag. Men vi kan ikke garantere det, sagde presseansvarlig Ann Warren fra Ewii onsdag formiddag til Ritzau.
Udfaldet skete onsdag morgen. Et netværk af kedler blev startet op for at nødforsyne de husstande og virksomheder, der mangler varme.
- Det kan tage tid, før varmen er genetableret hos alle. De, der bor tæt på en kedel, vil have varme hurtigere, mens andre, der bor længere væk fra en kedel, kan opleve at skulle vente længere, siger Ann Warren.
De berørte kunder blev orienteret via sms. Vintervejr og hård frost gør det ekstra kritisk, når varmen sætter ud.
- Folk vil gerne have varme i de her dage, så kulden er ikke ligefrem en medspiller, siger Ann Warren.
Selskabet Ørsted, der står bag Skærbækværket, har i et svar til TV Syd og Fredericia Dagblad oplyst, at man er "i gang med at starte anlægget op igen og forventer at producere varme sidst på eftermiddagen". Det er ikke nærmere oplyst, hvad udfaldet på værket skyldes.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























