
Oliegiganten Shell køber den danske biogasproducent Nature Energy for næsten to milliarder dollar - eller omkring 14 mia. danske kr. Det skriver Nature Energy i en pressemeddelelse.
Jesper Lok, som er bestyrelsesformand i Nature Energy, siger i pressemeddelelsen, at selskabet er vokset til at være en førende producent af biogas fra organisk affald.
- Under det nye ejerskab af Shell vil vores team fortsætte med at forfølge sin unikke vision om at frigøre yderligere værdifulde ressourcer fra affaldsmaterialer, samtidig med at det tilbyder sikker og økonomisk bæredygtig energi til markedet og fremmer en cirkulær økonomi, siger han.
Nature Energy ejer og driver 14 biogasanlæg. Selskabet blev grundlagt i 1979 og har hovedsæde i Danmark. Selskabet har over 400 ansatte i verden. Ud over de 14 anlæg arbejder selskabet på at åbne yderligere 30 anlæg.
Fortsætter med samme navn
Med opkøbet får Shell en europæisk produktionsplatform for biogas. Det er et område hvor Shell forventer stigende efterspørgsel. Det fortæller downstream-direktør i Shell, Huibert Vigevano, i pressemeddelelsen.
- Shells konkurrenceevne inden for lav-emissions brændstoffer stammer fra kapaciteter på tværs af værdikæden, der kombinerer en handels- og forsyningsorganisation i verdensklasse med adgang til differentieret teknologi og produktionsaktiver, lyder det. Opkøbet skal være med til at opbygge værdikæden, tilføjer han.
Nature Energy vil frem over blive drevet som et helejet datterselskab af Shell under det eksisterende navn. Handlen er betinget af myndighedernes godkendelse. Den ventes endeligt fuldført i første kvartal af 2023.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.