DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Regeringens støttepartier støtter borgerforslag om oliestop i Nordsøen

SF, Enhedslisten og De Radikale har alle sagt, at de vil have den såkaldte ottende udbudsrunde annulleret. De håber, at nyt brogerforslag kan lægge pres på ministeren.
7. JUL 2025 21.53
Nordsøen

11 miljøorganisationer og fagforeninger har fundet sammen og stillet et borgerforslag om at stoppe olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Det er et forslag, som regeringens støttepartier alle bakker op om. 

Både SF, Enhedslisten og De Radikale har sagt, at de vil have den såkaldte ottende udbudsrunde annulleret. Derfor møder borgerforslaget også glæde hos alle tre støttepartier, som håber, at forslaget vil presse regeringen til at tage stilling. Indtil nu har klimaminister Dan Jørgensen (S) udskudt beslutningen om Nordsøen. 

- Vi har før set, at et borgerforslag førte til klimaloven. Derfor er mit store håb, at det faktisk lykkes at gøre det samme og få stoppet nye olieboringer. Det ville være historisk, siger klimaordfører Mai Villadsen (EL).

Signe Munk, der er SF's klimaordfører, supplerer. Hun mener, at et ja til yderligere oliejagt vil være at gamble med befolkningens skattekroner.

- Vi anbefaler klart, at regeringen dropper den nye oliejagt. Man risikerer at sætte danske skattekroner over styr. Olieinvesteringer er ikke længere sikre investeringer, siger hun.

Hos De Radikale håber klimaordfører Ruben Kidde, at forslaget kan lægge pres på klimaministeren.

- Det her forslag kan forhåbentlig betyde, at Dan Jørgensen ikke kan blive ved med at skubbe bolden foran sig, siger han.

Sidste år rundede borgerforslaget 'Dansk klimalov nu' de 50.000 underskrifter, der automatisk sender forslaget i Folketinget. 

esl / Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

DOI Konference 2025
Elpriser

Elpriser leveret af elprisenligenu.dk

Priserne er uden moms og afgifter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/regeringens-stoettepartier-stoetter-borgerforslag-om-oliestop-i-nordsoeen

GDPR