DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.).
Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix

EU-landene siger ja til at udfase russisk gas

Et flertal af EU-lande vil stoppe importen af russisk gas inden januar 2028, oplyser minister Lars Aagaard.  
20. OKT 2025 12.25
EU
Gas
Internationalt
Politik

Et kvalificeret flertal af EU-landene siger ja til EU-Kommissionens forslag om at udfase importen af russisk gas inden januar 2028. Det oplyser klima- og energiminister Lars Aagaard (M).

- Et energiuafhængigt Europa er et stærkere og mere sikkert Europa, siger Lars Aagaard.

Aftalen skal nu forhandles endeligt på plads med EU-Parlamentet, før den kan træde i kraft. Hvis det lykkes, så vil EU indføre et juridisk bindende gradvist forbud mod import af både rørledningsgas og flydende naturgas (LNG) fra Rusland.

Endemålet er et fuldstændigt forbud, der skal gælde fra den 1. januar 2028. Det er et "ambitiøst signal" om viljen til at gennemføre udfasningen, mener Lars Aagaard. Aftalen er samtidig en af de mest markante under det danske EU-formandskab, der begyndte 1. juli.

- Selv om vi har arbejdet hårdt og presset på for at få russisk gas og olie ud af Europa i de seneste år, er vi ikke i mål endnu.

- Derfor er det afgørende, at det danske formandskab har sikret sig overvældende opbakning fra Europas energiministre til lovgivningen, der definitivt vil forbyde russisk gas i EU, siger Lars Aagaard.

For at sikre energiforsyningen - mens EU-landene finder alternativer - indeholder aftalen en overgangsperiode for eksisterende kontrakter. Kortfristede kontrakter, der er indgået før den 17. juni 2025, kan ifølge aftalen fortsætte indtil den 17. juni 2026. Langfristede kontrakter kan løbe indtil den 1. januar 2028.

DI: Der skal findes miljøvenlige erstatninger

Et endegyldigt farvel til russisk gas fra 2028 er positivt, men det kræver samtidig, at der findes et miljørigtigt alternativ, mener vicedirektør i Dansk Industri Troels Ranis.

- EU og Danmark skal sætte alle sejl ind i forhold til elektrificering og udbygningen med biogas, så vi får vores egen, miljøvenlige erstatning for den russiske gas, siger Troels Ranis.

Kun to af de 27 EU-lande stemte imod udfasningen af den russiske gas. De lande kunne være Ungarn og Slovakiet, der begge tidligere har markeret deres modstand mod forslaget.

De to lande har argumenteret med, at de har svært ved at finde en erstatning for den russiske gas.

EU-kommissær for energi og boliger Dan Jørgensen lovede dog igen mandag, at EU-Kommissionen vil hjælpe med at finde løsninger.

/ritzau/

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/eu-landene-siger-ja-til-at-udfase-russisk-gas

GDPR