Fra helikopteren kan man først kun lige ane Nini i horisonten, inden det producerende oliefelt for alvor kommer til syne i den danske del af Nordsøen. Feltet, der i årtier er blevet brugt til at udvinde gas og olie, skal genfødes, så klimaskadeligt CO2 permanent kan lagres dybt nede under havbunden.
Ifølge parterne bag vil Greensand Future blive det første operationelle offshore CO2-lager i EU, som har til formål at begrænse klimaudfordringerne. I spidsen står den globale kemi- og energikoncern Ineos, som forventer at kunne lagre 400.000 ton CO2 om året fra midten af 2026.
Ambitionen er at skalere projektet, så Ineos årligt fra 2030 kan sende op mod otte millioner ton ned i undergrunden over 200 kilometer nordvest for Esbjerg. De otte millioner ton CO2 svarer ifølge virksomheden til omkring 40 procent af Danmarks reduktionsmål i 2030.
Allerede i 2023 blev der for første gang lagret små mængder CO2 i Danmarks undergrund i et pilotprojekt, hvor den daværende kronprins, Frederik, åbnede for sluserne. Det skabte ifølge Ineos dokumentation for, at fangst og lagring af CO2 - også kaldet CCS - har et stort potentiale.
- Vi ved, det er godt forseglet dernede, så CO2'en kan lagres på en sikker og forsvarlig måde, siger Mads Gade, chef for den europæiske del af Ineos Energy.
Han var med i helikopteren, der fragtede den internationale presse til hjertet af Ineos' operationer i Nordsøen, Siri-platformen.
- I Danmark er vi så heldige, at vi har en undergrund, der er rigtig velegnet til CCS. Produktionen af olie er på vej ned. Timingen var der, og omstændighederne var de rigtige, siger han.
Ineos står for lagringsdelen og transporten til søs i den lange værdikæde. Der er indgået aftaler med danske biogasanlæg om at lagre deres opsamlede CO2-udledninger i Nini-feltets udtømte reservoirer.
Store perspektiver
Ineos er samtidig i gang med konstruktionen af en terminal på Esbjerg Havn, hvor CO2'en, der er gjort flydende, midlertidigt skal opbevares.
Fra Esbjerg skal det sejles ud i Nordsøen med det specialbyggede transportskib "Carbon Destroyer 1", som kan opbevare 5500 ton CO2 ad gangen.
Det lyder måske ikke af meget, når ambitionen er at nå op på otte millioner ton om året. Men det er en skalerbar løsning, understreger Peter Bjerre, chef for vedligehold på Siri-platformen.
- Når vi kommer op på 400.000 ton, så er det bare at bygge et skib mere og så deropad, siger offshorearbejderen.
Ineos vil lagre CO2 i specifikke reservoirer sideløbende med produktionen af olie, der først forventes at stoppe helt om nogle år. De platforme, der skal være med til at lagre store mængder CO2, skal kun modificeres en smule.
Det betyder ifølge Peter Bjerre, at infrastrukturen i Siri-feltet, som er konstrueret over mange år, stort set direkte kan omsættes til CCS.
En af de afgørende forskelle er, at pumperne på en måde skal køre baglæns, når CO2'en sendes ned i de samme reservoirer, hvor der før var olie.
- Det er ikke en gang olie, altid olie. Det er en gang offshore, altid offshore, siger Peter Bjerre og uddyber:
- Det er fedt at være med til at køre den grønne omstilling. Men det er også fedt at forlænge levetiden af de her felter, som er ved at være gamle.
Stort dansk potentiale
Fangst og lagring af CO2 ses generelt som en afgørende del i kampen om at nå klimareduktionsmålene i Danmark og resten af EU. Og Ineos står ifølge direktør Mads Gade med de rette forudsætninger for at lagre CO2 i en del år fremover.
- Der er ikke mange store offshoreindustrier i Europa. Derfor har Danmark nogle rigtig gode muligheder, som vi selvfølgelig skal udnytte, siger han.
Forskningsinstitutionen Geus vurderer, at Danmark råder over et geologisk potentiale for lagring af CO2 svarende til flere århundredes danske udledninger. Derfor er der ifølge Ineos et stort potentiale i, at europæiske lande, som ikke har de samme muligheder for lagring, kan sende deres CO2 til Danmark.
- Hvis Danmark får en europæisk markedsandel på fem procent, så er det 9000 nye arbejdspladser og 50 milliarder kroner til staten, siger Mads Gade.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
