EU-landenes miljøministre er efter langvarige forhandlinger nået frem til et fundament for en aftale om EU's 2040-klimamål. Det oplyser det danske EU-formandskab.
- Vi mener, at vi har grundlaget for en politisk aftale. Vi forventer at indgå en formel aftale, når vi genoptager forhandlingerne om nogle timer, oplyser det danske EU-formandskab i en skriftlig kommentar tidligt onsdag morgen.
Det fremgår ikke, hvad klimamålet bliver, eller hvilke betingelser og fleksibilitet EU-landene har fået i opfyldelsen af målet.
EU-landenes ministre med ansvar for klima indledte forhandlingerne tirsdag morgen. Men allerede ved indgangen til mødet gjorde klima- og energiminister Lars Aagaard (M) det klart, at Danmark var afhængig af kompromisviljen hos de andre EU-lande.
- Det danske EU-formandskab har leveret en kompromistekst. Nu vil vi i løbet af dagen se, om viljen til at indgå et kompromis er til stede i lokalet, sagde Lars Aagaard.
Den forsigtige melding var en understregning af, at det trods langvarige forhandlinger mellem EU-landene før mødet fortsat stod åbent, om det lykkes at komme i mål. Aagaard håber, at det vil ske.
- Som kontinent stiger temperaturerne hurtigere i Europa end i andre steder på kloden. Vi ser skovbrande i Sydeuropa og smeltende gletsjere i Alperne og mod nord. Så vi kan alle mærke konsekvenserne af klimaforandringerne. Det er et globalt problem, som EU ikke kan løse alene, men vi skal gøre vores del, sagde Lars Aagaard.
Svære forhandlinger
Puslespillet for at nå frem til et kvalificeret flertal bag 2040-målet har dog vist sig at være kompliceret at lægge. Det blev understreget tirsdag, hvor forhandlingerne trak ud og trak ud.
Groft sagt er EU-landene delt i tre lejre. En gruppe siger blankt nej til 2040-klimamålet og ventes ikke at kunne overbevises. En gruppe siger ja til målet, som ifølge EU-Kommissionen skal lyde på 90 procents reduktion i udledningen af drivhusgasserne i forhold til niveauet i 1990. Det er blandt andet lande som Danmark og Sverige.
Også Tyskland og Frankrig regnes for at gå med ja-gruppen, selv om det måske vil kræve indrømmelser. Eksempelvis på adgangen til at bruge klimakreditter.
Men indtil videre er gruppen af ja-lande ikke stor nok. Derfor skulle det danske EU-formandskab overvise den sidste lejr, der består af klimaskeptiske Italien og en gruppe af mindre lande, for at kunne nå helt i mål.
Det er det, som tilsyneladende er lykkedes i løbet af natten til onsdag. Ministrene ventes dog at mødes igen onsdag for endeligt at bekræfte aftalen.
Spørgsmålet bliver så, hvor meget Danmark har måttet give på klimaambitionerne for at få de sidste lande med.
Der er allerede indført en revisionsklausul i teksten. Klausulen giver EU mulighed for at give mere fleksibilitet i opfyldelsen af målet. Eller direkte at sænke 2040-klimamålet, hvis man ønsker det.
EU-landene kan også i nattetimerne have forhandlet sig frem til at øge brugen af internationale klimakreditter. Klimakreditter er investeringer i projekter i tredjelande, som mindsker CO2-udledningen. Det kan gøre det billigere at mindske udledningen, hvis det sker i tredjelande. Kreditterne får dog ofte kritik af klimaorganisationer for at være usikre.
I kompromisteksten har det danske EU-formandskab forsigtigt lagt op til, at tre procent af udledningen kan løses med klimakreditter. De kan ifølge oplægget til forhandlingerne tages i brug fra 2036.
Nogle EU-lande vil gerne have procentsatsen op til eksempelvis fem procent. Og adgang til at tage klimakreditterne i brug tidligere.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
