
Denne uge markerede et vigtigt skridt for den danske brintindustri.
I Herning kunne Brintbranchens medlem Topsoe nemlig officielt indvie sin nye, højteknologiske fabrik til produktion af SOEC-elektrolyseanlæg.
Anlægget får en kapacitet på 500 MW, men er designet til at kunne udvides helt op til 5 GW i takt med den stigende efterspørgsel på grøn brint.
Fabrikken bliver dermed ikke blot en hjørnesten i Topsøes egen vækststrategi, men også et centralt bidrag til Danmarks og Europas ambitioner om at accelerere den grønne omstilling gennem brintteknologi. Og det glæder Topsoes øverste chef Roeland Baan:
"Indvielsen af dette anlæg er ikke blot en vigtig milepæl for os, men også en gamechanger for den grønne omstilling. Det styrker Europas konkurrenceevne inden for rene teknologier og bidrager samtidig til at reducere industriens CO2-udledning," skriver han på sin LinkedIn.
Brintbranchens direktør Tejs Laustsen Jensen stemmer i:
- Det understreger, at vi kan i Europa. Cutting edge klimateknologi behøver ikke (bør faktisk ikke!) være fra Kina. Tværtimod er det afgørende for Europas strategiske position, uafhængighed og forsyningssikkerhed, at vi selv har kontrol over netop netop kritiske teknologier og værdikæder, som den der nu udgår fra Herning, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























