
En mand mistede i september livet i forbindelse med en løfteulykke på Equinors raffinaderi i Mongstad. Den omkomne var ansat hos Crane Norway, der leverer kran- og løftetjenester til Equinor. Trods ulykken viser Equinors sikkerhedsresultater for tredje kvartal 2025 en positiv tendens. Det oplyser energivirksomheden i en meddelelse.
- Ulykken og det tragiske udfald har haft en dyb indvirkning på os. En kollega mistede livet under arbejdet for Equinor, og det minder os om vigtigheden af det sikkerhedsarbejde, vi udfører sammen med vores leverandører, siger Jannicke Nilsson, der er koncerndirektør for sikkerhed, sikring og bæredygtighed i Equinor.
Hyppigheden af alvorlige hændelser pr. mio. arbejdstimer (SIF) faldt til 0,23 mod 0,27 i andet kvartal, mens den samlede hyppighed af registrerbare personskader (TRIF) gik ned fra 2,2 til 2,1. Der blev desuden registreret fire olie- og gaslækager i løbet af de seneste 12 måneder – det laveste antal nogensinde. Ingen hændelser med stort ulykkespotentiale blev rapporteret i kvartalet.
Equinor oplyser desuden, at virksomheden fortsætter sit forebyggende arbejde gennem programmet "Always Safe", der i fjerde kvartal sætter fokus på sundhed og arbejdsmiljø. Samtidig styrkes indsatsen mod større ulykker gennem ledelsestræning og e-læringskurser, som også tilbydes leverandører.
- Vi sigter mod at fortsætte og styrke vores langsigtede og systematiske samarbejde med leverandørerne og andre driftsselskaber for at forbedre sikkerheden, siger Jannicke Nilsson.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.