DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Lidt færre medarbejdere bliver ramt af den fyringsrunde, som Vestas udmeldte i forbindelse med sammenlægning af MHI Vestas og Vestas.
Foto: MHI Vestas

Vestas' fyringer rammer lidt færre end først udmeldt

Vestas' fyringsrunde ovenpå sammenlægningen med MHI Vestas rammer ikke helt så mange, som først udmeldt.
1. FEB 2021 11.01
Arbejdsmarked

Vestas meldte 14. januar ud, at man ville fyre cirka 220 medarbejdere som følge af annekteringen af MHI-Vestas efter opkøbet i oktober. Af de 220 medarbejdere ville omkring 150-160 være danske medarbejdere hovedsageligt i Aarhus.

Helt så mange bliver dog ikke ramt. Ifølge Vestas' kommunikationschef Anders Riis er 124 medarbejdere blevet opsagt. Alle medarbejderne er funktionærer og afskedigelserne er fordelt på Vestas’ afdelinger i Midtjylland, Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden.

- Antallet af afskedigede medarbejdere er færre end oprindeligt annonceret, da nogle medarbejdere har fået tilbudt stillinger andre steder i Vestas, enkelte selv har sagt op, mens enkelte har ønsket at gå på pension, oplyser Anders Riis i en mail til Metal Supply.

Chefer fortsætter i Vestas

Vestas annoncerede i slutningen af oktober, at de havde indgået en aftale med Mitsubishi Heavy Industries (MHI) om at overtage deres del af MHI Vestas for godt 5,3 mia. kr. som den del i Vestas' strategi om at styrke sit fokus på havvind. 

I den forbindelse skulle en række ledende skikkelser fra MHI Vestas integreres i Vestas. I forbindelse med salget af MHI Vestas stoppede Phillipe Kavafyan efter godt 2,5 år som CEO for MHI Vestas.

Philippe Kavafyans afløser, CEO i MHI Vestas Johnny Thomsen, bliver Group Senior Vice President og Head of Global Offshore Commercial i Vestas. Head of Global Offshore Service & Construction i MHI Vestas Flemming Ougaard bliver Senior Vice President og Head of Global Offshore Service & Construction i Vestas.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/vestas-fyringer-rammer-lidt-faerre-end-foerst-udmeldt

GDPR