DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Trump varslede selv toldsatser på varer fra en række lande, 16 minutter før de trådte i kraft, på sit sociale medie, Truth Social. (Arkivfoto). - Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix

USA's told på varer fra 60 lande og områder træder i kraft

I sidste uge annoncerede Donald Trump toldsatser på varer fra over 60 lande. De er nu trådt i kraft.  
7. AUG 2025 8.32
Internationalt
Politik
Økonomi

En amerikansk importtold på varer fra over 60 lande og områder er torsdag morgen klokken 06.01 dansk tid trådt i kraft. Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

Det var ventet, at en række toldsatser ville træde i kraft, da USA's præsident, Donald Trump, i sidste uge annoncerede importtolden. Toldsatserne ligger på mellem 10 og 41 procent.

Toldsatserne berører lande og områder som for eksempel Indien, Taiwan og Schweiz, hvilket fremgår på Det Hvide Hus' liste. Over 60 lande og områder står på listen.

Trump varslede også selv tolden, 16 minutter før den trådte i kraft, på sit sociale medie, Truth Social. Her betegner han tolden som gengældelsestold.

- Milliarder af dollar - der primært kommer fra lande, som grinende har udnyttet USA i mange år - kommer til at flyde ind i USA, skriver han.

Trump annoncerede og satte midlertidigt tolden på pause i april. Pausen skulle give landene mulighed for at forhandle en aftale på plads. De lande og territorier, der ikke er på listen, vil som hidtil stå over for en basistold på 10 procent.

For nogle lande og områder på listen er toldsatserne lavere, end da Trump første gang annoncerede dem i april. Som det fremgår af Det Hvide Hus' liste fra sidste uge, vil varer fra Taiwan blive pålagt 20 procent. Det er mindre, end hvad der blev annonceret i april.

For andre lande og territorier gælder det modsatte.  Mens det i april lød, at varer fra Schweiz ville blive pålagt 31 procent importtold, er der nu skruet op til 39 procent.

Varer fra Indien vil blive pålagt importtold på 25 procent. Onsdag lød det så fra Trump, at der 21 dage senere vil blive pålagt yderligere 25 procent told - 50 procent i alt. Årsagen til den øgede told på indiske varer er, at Indien ifølge Trump "direkte eller indirekte importerer russisk olie".



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/usa-s-told-paa-varer-fra-60-lande-og-omraader-traeder-i-kraft

GDPR