DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Trekløver vil opføre energiklynge på Djursland

Brdr. Thorsen Biogas, Kosan Gas og NRGi Renewables vil i samarbejde opføre 'Energiklynge Djursland' som skal bestå af et biogasanlæg, vindmøller, solceller og PtX-anlæg på Djursland.
7. JAN 2025 13.17
Energi
Onshore
Power-to-X
Solceller

I foråret 2024 igangsatte Norddjurs og Syddjurs kommuner en fælles proces, der skulle afklare muligheder for et biogasanlæg på Djursland, og efter en ansøgningsperiode, hvor der var dialog med tre parter, der udløb den 3. januar, står det nu klart, at der er kommet én ansøgning. Det oplyser kommunerne i en pressemeddelelse.

Ansøgningen kommer fra Brdr. Thorsen Biogas i samarbejde med Kosan Gas og NRGi Renewables. De tre samarbejdspartnere peger på en placering ved Lyngdal syd for Homå i Norddjurs Kommune, og anlægget, som ansøgerne har døbt Energiklynge Djursland, skal bestå af både et biogasanlæg, vindmøller samt solceller og skal samtidig give mulighed for at koble de nye energikilder til fjernvarme og Power-to-X. 

Biogasanlægget skal kunne håndtere op til 800.000 ton biomasse per år, fremgår det af ansøgningen, som også indeholder forslag om seks vindmøller og cirka 200 hektar solcelleanlæg i området omkring biogasanlægget. Ifølge ansøgningen vil det foreslåede projekt kunne producere op mod 350.000 MWh per år.

- Det er en ambitiøs ansøgning, vi står med, og det er vi glade for. Sammen med Syddjurs Kommune har vi et stort ønske om at styrke energiinfrastrukturen og bidrage til den grønne omstilling på Djursland, og begge dele tilgodeser den ansøgning, vi har modtaget, siger Kasper Bjerregaard (V), som er borgmester i Norddjurs Kommune. 

Samme toner lyder fra hans kollega i Syddjurs Kommune Michael Stegger (S).

- Ønsket om at bidrage til den grønne omstilling deler vi med Norddjurs Kommune, så vi er meget glade for det samarbejde, vi har om etablering af et biogasanlæg på Djursland. Selv om anlægget kommer til at ligge i Norddjurs, så vil det med under 10 kilometer til kommunegrænsen alligevel få stor betydning for os i Syddjurs, så vi deler glæden over den ansøgning, der er kommet, siger han.

Der er lang vej, før politikerne kan tage den endelige beslutning om opførelsen af hele anlægget. Der venter flere høringsrunder hos borgerne og en miljøvurdering samt flere omfattende undersøgelser. Ifølge tidsplanen bliver det først i midten af 2027, at kommunalbestyrelsen kan nikke endeligt ja eller nej til projektet.

 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/trekloever-vil-opfoere-energiklynge-paa-djursland

GDPR