DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Henrik Helsinghof, adm. direktør i Viking Life-Saving Equipment, ser frem mod en ny strategiperiode efter et år med markant vækst og øget omsætning.
Viking.

Styrket Viking holder kursen mod nye mål

Redningskoncern Viking i Esbjerg hæver omsætningen markant og fortsætter væksten på tværs af sine forretningsområder.
13. MAR 2025 13.37
Sikkerhed
Økonomi

VIKING Life-Saving Equipment A/S har i 2024 øget sin omsætning til 4 mia. kr. med et resultat før skat på 452 mio. kr. Det skriver VIKING Life-Saving Equipment i en pressemeddelelse.

- Vi kan være tilfredse med årets resultat, siger Henrik Helsinghof, der er adm. direktør i VIKING Life-Saving Equipment.

Virksomheden har oplevet vækst inden for alle sine forretningsområder, herunder commercial shipping, offshore, cruise & ferry samt defence and professional. Det danner grundlag for selskabets nye strategi frem mod 2028.

- Vi har øget vores salg af produkter og services og har et godt afsæt for de mål, vi har sat for de kommende år, siger Henrik Helsinghof.

Han påpeger dog, at væksten i offshore-segmentet har været særligt høj de seneste år, men forventes at normalisere sig.

- Vi har set ekstraordinær vækst i offshore, men vi regner med en mere stabil udvikling fremover. Det gør det vigtigt at satse på innovation og skalering, siger Henrik Helsinghof.

VIKING vil fortsætte investeringerne i nye teknologier, herunder udviklingen af evakueringssystemer og elektrisk fremdrevne redningsbåde. Samtidig har stigende råvarepriser og globale usikkerheder øget fokus på optimering af driften.

- Vi skal sikre, at vi fortsat driver en sund og lønsom forretning, siger Henrik Helsinghof.

VIKING har 3.700 ansatte globalt og har i de seneste år udvidet sin tilstedeværelse på flere markeder.

jel

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/styrket-viking-holder-kursen-mod-nye-maal

GDPR