Drift og anlæg af Energiø Bornholm kan stik imod den oprindelige politisk aftale ende med en stor ekstra skatteregning til borgerne. Underskuddet fremgår af et notat fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som Ingeniøren er kommet i besiddelse af, og som viser, at underskuddet vil løbe op i omegnen af ti mia. kr.

Accepten af et underskud er en del af den aftale om Energiø Bornholm, som statsminister Mette Frederiksen og en række statsledere fra andre nordeuropæiske lande underskrev mandag.

- Ministeriet ser det som overvejende sandsynligt, at projektet ikke bliver rentabelt, og at der er et projektøkonomisk underskud på ti mia. kr. Det betyder, at der nu er en politisk forventning om at skulle give en betydelig statsstøtte til Energiø Bornholm, siger Marc Skov Jacobsen, der er seniorøkonom ved tænketanken Kraka Advisory og som har gennemgået notatet.

At økonomien nu skrider er et fundamentalt skifte i forhold til den oprindelige politiske aftale om energiøerne fra 2020.

- Øerne skulle kun bygges under den betingelse, at projekterne ville være rentable. Men nu siger ministeriet, at økonomien sandsynligvis ikke holder, siger Marc Skov Jacobsen.

Forventer færre indtægter fra strømsalg

Forklaringen på at øen ikke vil kunne tjene tilstrækkelige summer hjem til staten skyldes en forventning om mindre indtægter fra salg af strøm. Venstres klima- og energiordfører Carsten Kissmeyer erkender, at energiøen nu er blevet en økonomisk risiko for skatteborgerne:

- Vi har sagt ja til at løbe en risiko i forundersøgelserne på ti mia. kroner. Det er korrekt.

- Vores oprindelige tilgang om, at den grønne omstilling kunne bære sig selv, det er stadig vores opfattelse, at det vil den i det store hele kunne. Men det ændrer ikke ved, at vi står i en situation, der er helt, helt anderledes, end vi gjorde for to år siden, siger Kissmeyer.

Carsten Kissmeyer synes, at aftalekredsen har haft en god grund til at se stort på det krav.

- Vores tilgang er at sige, at vi lige nu har en kæmpe udfordring energimæssigt. Situationen er lige nu kritisk, og når vi ser ind i fremtiden er det nødvendigt at få sikret, at vi har energi nok. Og det element i, om det er rentabelt, vil budrunderne jo komme til at vise, siger han og fortsætter:

- Hvis vi får et niveau på elpriserne, der ligger lidt højere, end vi oprindeligt regnede med, så vil jeg jo gætte på, at vi godt kan se, at det her kan blive rentabelt.

Træffer beslutning efter udbud

Carsten Kissmeyer forsikrer, at regeringen og dens aftalekreds først kommer til at træffe beslutningerne, når de ser udbuddene.

- Det er klart, at forundersøgelserne har en omkostning - det er dem, der ifølge beregningerne koster i størrelsesordenen ti milliarder. Men jeg kan ikke forestille mig andet, end at vi vil se nogle af projekterne gennemført. Og med den beslutning, der kom fra landene fra Østersøen, og med den meget alvorlige situation, som også Polen er i, så kan jeg ikke forestille mig andet, end at den energimængde, der kan produceres rundt om Bornholm vil blive efterspurgt, siger Carsten Kissmeyer.

Marc Skov Jacobsen pointerer, at projektet i princippet stadig kunne være en god investering for samfundet, selvom det ikke giver et projektøkonomisk overskud.

amp

Politikerne accepterer dundrende milliardunderskud på energiø