FOLKEMØDET: Scenen var sat til en debat om CCS eller carbon capture and storage, som forkortelsen står for. Teknikken skal gøre det muligt at opfange CO₂ ved såkaldte punktkilder som fx skorstene i industrien. CCS er en del af regeringens 2030 målsætning, som et middel til at mindske Danmarks udledning af CO_2,som i stedet skal lagres i undergrunden.

Debat er måske for meget sagt, for modstandere af CCS havde ikke fundet vej til scenen denne dag. Det havde derimod statsgeolog Maj Wendorff fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). GEUS er en selvstændig og uafhængig forsknings- og rådgivningsinstitution i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Fra DTU’s Danish Offshore Technology Centre var centerdirektør Morten Willaing Jeppesen klar sammen med Dansk Offshore adm. direktør Martin Næsby.

- Hvordan sikrer vi, at CO₂ bliver nede i undergrunden, spurgte moderator Frederikke Tømmergaard efter at have fortalt, at der er plads til 500 års dansk CO₂-produktion i Danmarks undergrund.

Det havde statsgeologen et svar på.

- Vi har i flere år kigget på, hvordan man lagrer CO₂’en dybt nede i den danske undergrund. Jeg kan sige, at vi har perfekte forhold, for cirka en km nede er der mange steder med sandsten. Ovenpå er der et lerlag, som gør at CO₂ bliver nede, fortalte Maj Wendorff.

Dansk Offshores direktør, Martin Næsby, øjner allerede et virkefeldt for sine medlemmer, der efter 2050 kommer til at mangle en beskæftigelse, når Danmark stopper sin udvinding af olie- og gas i 2050.

- Vi i Dansk Offshore, der repræsenterer olie og gasbranchen, ser der værende plads til at lagre mellem 400 og 700 års dansk produktion af CO₂ i undergrunden med en velkendt teknologi, som vi kender godt, lød det fra Martin Næsby.

Punktkilder kommer først

CO₂’en skal i første omgang komme fra punktkilderne, hvor man har let og billig adgang til den. Når CO₂’en senere måske skal opfanges af luften gennem indtil nu dyre processor, så er en ting særligt vigtigt.

- Det er vigtigt, vi ikke bruger mere energi i den proces, end vi sparer ved at lagre CO₂’en, understregede Morten Willaing Jeppesen.

- I første omgang skal vi have CO₂’en fra punkkilderne, sagde Maj Wendorff.

De første forsøg med teknikken er allerede på vej, og så skal CCS i gang.

- Det er planlagt, vi skal i gang i 2025, men vi har ikke prøvet det endnu, tilføjede Morten Willaing Jeppesen.

Ikke farligt

Selvom CO₂’en skulle undslippe, så er der ingen grund til panik, for der er ingen eksplosionsfare. Og der er overvågningmuligheder.

- Vi kan med seismiske målinger se, om der er risiko for, at CO₂’en kommer op igen, selvom CO₂’en ikke er umiddelbar farlig. Vi skal have borgerne og kommunerne med, for det er noget billigere på land. Der er allerede interesserede kommuner, der har meldt sig. Det er jo også en fordel for en kommune, når her er en måde at mindste udledningen af CO₂, understregede Maj Wendorff.

Martin Næsby ser endda endnu større muligheder langt udover danske byer.

- Vi prøver at få løftet det her, så det bliver en ny industri med et eksporteventyr, sagde branchedirektøren for olie- og gas.

Og det er der måske en god sandsynlighed for.

- Der er faktisk få af vores nabolande, der har så gode betingelser i undergrunden som Danmark har, sluttede Maj Wendorff.

CCS:På dørtrinnet til grønt et væksteventyr

CCS:
På dørtrinnet til grønt et væksteventyr