
Københavnerne skal betale mere for fjernvarmen fra 1. november 2025. Ifølge HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, er temperaturerne i år steget markant, hvilket har reduceret varmeforbruget og dermed selskabets indtægter. Det oplyser forsyningsselskabet i en meddelelse.
Selvom varmen bruges mindre, er omkostningerne til drift og vedligehold uændrede, og derfor justeres prisen med tre pct. allerede fra november. Normalt sker prisændringer ved årsskiftet.
– I år kan vi se, at temperaturen har ligget hele syv pct. højere, end vi havde forventet, og det synes jeg er et kedeligt billede på de klimaforandringer, vi bliver ramt af. Normalt vil vi justere prisen ved årsskiftet, men i år gør vi det lidt tidligere for at undgå at opbygge et underskud, som vi så skal indhente senere. Vi skal hele tiden have prisen til at ligge så tæt på de reelle udgifter vi har, så vi hverken opbygger overskud eller underskud, siger Gorm K. Elikofer, der er direktør for Energi hos HOFOR.
Stigningen svarer til 60 kr. ekstra i år for en typisk lejlighed og 130 kr. for et parcelhus. For 2026 ventes regningen at stige med henholdsvis 200 og 460 kr. afhængigt af boligtype – men det samlede beløb kan stadig blive lavere, hvis varmeforbruget falder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.