Januar 2026 blev den mest strømkrævende måned nogensinde for private elkunder i Cerius-Radius’ forsyningsområde, som dækker Storkøbenhavn, Nordsjælland, resten af Sjælland samt Lolland-Falster og Møn. I alt brugte privatkunderne 800 mio. kilowatttimer, hvilket er 16,5 pct. mere end i samme måned sidste år. Det oplyser Cerius-Radius i en pressemeddelelse.
Netselskabet har omkring 2,1 mio. elkunder og peger på det kolde vintervejr som en væsentlig årsag til det øgede forbrug. Samtidig bidrager den stigende elektrificering, herunder flere elbiler og varmepumper, til et højere samlet elforbrug i de kolde måneder.
- Frostdagene får elbruget på villaveje til at stige voldsomt. For selvom der fortsat er mange gasfyr, og udrulningen af fjernvarme har fart på, så er der også mange, der skruer op på deres elradiatorer eller har investeret i varmepumper. Samtidig har vi rundet en halv million elbiler i Danmark, og de er også med til at løfte det samlede forbrug til dette hidtil usete niveau, siger Cäthe Bay-Smidt, der er chef i Cerius-Radius.
Ud over rekordhøjt månedsforbrug registrerede Cerius-Radius også markant højere belastning på elnettet i løbet af januar. I alt blev den hidtidige dagsrekord for privatkundernes elforbrug fra 2024 overgået på 11 forskellige dage i løbet af måneden.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























