DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
(Arkivfoto.)
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ørsted køber stort batterilager af Tesla

I et forsøg på at tilpasse udbuddet af strøm til efterspørgslen har Ørsted investeret i stort batterilager.  
12. JUN 2024 8.32

Ørsted har sat sig for at imødekomme en af udfordringerne ved, at vindmøller ikke nødvendigvis producerer strømmen, når der er allermest brug for den. Energiselskabet har besluttet sig for at investere i et såkaldt batterilager fra Tesla, som kan gemme op mod 600 MWh strøm.

Batterilageret skal placeres ved vindmølleparken Hornsea 3, der ligger ud for Norfolk i det østlige England, og det bliver et af Europas største. Tanken er, at batteriet skal fyldes op, når vindmøllerne i Hornsea 3 producerer mere strøm, end der er brug for. Når efterspørgslen på strøm senere bliver højere end udbuddet, ledes strømmen fra batteriet og videre ud på elnettet.

- Dette vil reducere udsvingene i elpriserne for forbrugerne, da det vil gøre mere energi tilgængelig, herunder også i spidsbelastningsperioder, hvor elpriserne normalt er højere. Det vil desuden bidrage til at udjævne forskellene mellem udbud og efterspørgsel og dermed gøre de britiske energisystemer nemmere at administrere, hedder det i en pressemeddelelse fra Ørsted.

Anlægget skal efter planen tages i drift inden udgangen af 2026. Det er desuden Ørsteds plan at investere endnu mere i energilagring i Storbritannien fremover.

Hornsea 3 er, som navnet antyder, den tredje havvindpark i Hornsea-området. Den er i modsætning til Hornsea 1 og 2 endnu ikke opført og vil, når den bliver taget i brug, få en kapacitet på mere end 2,8 GW.


/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-koeber-stort-batterilager-af-tesla

GDPR