
Ørsted vil øge sin tilstedeværelse inden for bæredygtige brændstoffer. Derfor har selskabet indgået en aftale med Liquid Wind om at købe en ejerandel på 45 pct. af Liquid Winds e-methanolprojekt FlagshipONE.
FlagshipONE er et udviklingsprojekt i sin sene fase. Målet verdens første projekt i stor skala inden for bæredygtig e-methanol. Liquid Wind har planer om at etablere en række e-methanolanlæg i Sverige, hvoraf FlagshipONE bliver det første og får en elektrolysekapacitet på 70 MW, oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.
- Ørsted har den klare strategiske ambition at opbygge en global førerposition inden for vedvarende brint og grønne brændstoffer, og vores investering i FlagshipONE er et tydeligt bevis på, at vi vil realisere vores ambition. Præcis som vi gjorde det med havvind, er vi i Ørsted parate til at være en drivkraft i modningen af grønne brændstoffer, hvor vi kan spille en betydelig rolle i at nedbringe CO2-udledningerne fra skibsfart og andre sektorer, hvor det ellers er vanskeligt, siger Martin Neubert, kommerciel direktør og viceadministrerende direktør i Ørsted.
Med sin kapacitet på 70 MW forventes FlagshipOne at kunne producere 50.000 tons e-methanol om året baseret på vedvarende brint og biogent CO2. Brinten skal fremstilles via elektrolyse drevet af strøm fra landvindmøller, og det biogene CO2 skal opsamles fra kraftvarmeværket Hörneborgsverket i Örnsköldsvik i Sverige, hvor FlagshipONE også kommer til at ligge.
Ørsted og Liquid Wind AB forventer at idriftsætte FlagshipONE i 2024, såfremt der træffes endelig investeringsbeslutning, hvilket forventes at kunne ske allerede i 2022.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.