Better Energy har trukket sig fra planerne om er 341 hektar stort solcelleprojekt ved Svanemosen syd for Kolding. Det betyder, at Kolding Kommune nu stopper arbejdet med projektet. Ifølge en mail fra kommunaldirektør Merete Dissing til byrådets medlemmer, som avisen har fået indsigt i, har Better Energy meddelt, at selskabet ikke er i stand til at indgå bindende aftaler og derfor ikke kan fortsætte arbejdet med projektet i Kolding Syd. Lodsejerne i området er blevet orienteret om beslutningen. Det skriver JydskeVestkysten.
Better Energy har været under økonomisk rekonstruktion som følge af en afmatning i markedet for vedvarende energi, hvilket har gjort det svært at finde investorer til store projekter. Selskabet har dog fået kreditorernes opbakning til en rekonstruktionsplan, der skal sikre den fremtidige drift og finansielle stabilitet.
"Status er, at Better Energy grundet situationen ikke er i stand til at indgå bindende aftaler, og derfor ikke er i stand til at arbejde videre med projektet i Kolding Syd på nuværende tidspunkt. På denne baggrund anser vi derfor ikke længere helhedsprojektet, Kolding Syd, som et aktivt projekt, og vores arbejde med og dialog om solcelleprojektet stopper hermed", skriver kommunaldirektør Merete Dissing i mailen til politikerne.
De øvrige dele af projektet, som omfatter et klimalavbundsprojektet og grundvandsbeskyttelse, fortsætter dog med Naturstyrelsen og Trefor Vand som ansvarlige aktører.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.