Den kriseramte solcellekoncern Obton har sikret sig en afgørende forlængelse af sin kreditfacilitet hos fire banker – et nødvendigt skridt for at sikre den fortsatte drift i forbindelse med forsøget på at redde virksomheden. Kreditten er en central del af selskabets redningsplan, som indebærer fusion med de fonde, selskabet tidligere har administreret solcelleparker for. Obton står dog stadig over for store udfordringer, herunder et underskud på 1,5 mia. kr., negativ egenkapital på 612 mio. kr. samt en politianmeldelse af datterselskabet Obton Forvaltning. Det skriver Børsen.
- Status er, at kreditfaciliteten er blevet forlænget, og at arbejdet med at sikre finansieringen af Reco-projektet fortsætter, oplyser Obton.
Selskabet mangler stadig at skaffe cirka 500 mio. kr. for at kunne gennemføre Reco-projektet, der skal danne grundlag for det nye selskab. Ifølge Obtons prospekt forhandles der med 20 internationale banker, og finansieringen skal være på plads i løbet af august. En endelig afgørelse om redningsplanen forventes i efteråret. Her skal investorerne på en ekstraordinær generalforsamlinger stemme om planen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.