DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Mere sol- og vindenergi vil gøre Energinets nye system Dynamisk Dimensionering endnu mere nyttigt i fremtiden (Arkivfoto.).
Morten Rasmussen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Nyt system skal give bedre prognoser og sænke elregningen

Energinet håber at spare millioner på balancering af ved at forudsige elforbruget mere præcist.
13. FEB 2025 11.51
IT
Økonomi

En ny metode til bedre prognoser og machine learning har gjort det muligt for Energinet at reducere behovet for indkøb af reserver til balancering af elnettet. Energinet implementerede Dynamisk Dimensionering den 22. januar 2025, og allerede efter den første uge har metoden resulteret i en besparelse på ca. 1,1 mio. kr.

Dynamisk Dimensionering gør det muligt at beregne reservebehovet mere præcist. Ved hjælp af prognoser og historiske data vurderes, hvor meget reservekapacitet der skal købes, afhængigt af eksempelvis vejret og elforbruget. Hvis besparelsen fortsætter på samme niveau, kan det svare til ca. 50 mio. kr. om året. Energinet rundt regnet 2-2,5 mia. kr. om året på systemydelser, oplyser Energinet i en pressemeddelelse.

- Vi har kørt med Dynamisk Dimensionering af vores indkøb af reservekapacitet i en uge nu og det er gået over al forventning. Faktisk kan vi se, når vi sammenligner dagene med den gamle metode til indkøbene, at vi har sparet ganske mange penge allerede nu. Ganget op på et år, ser det ganske lovende ud, siger Thomas Dalgas Fechtenburg, der er chef i Systemydelser.

Dynamisk Dimensionering vil nedbringe den omkostningerne til systemydelser, som Energinet får dækket over systemtariffen og dermed reducere den samlede elregning.

Mere VE gør Dynamisk Dimensionering vigtigere

Metoden forventes at blive vigtigere i takt med, at mængden af elektricitet fra vedvarende kilder vokser, hvilket øger behovet for fleksibel og præcis styring af systemydelser.

- Dynamisk Dimensionering er et væsentligt skridt mod at styrke driftssikkerheden i elnettet. Når vi køber de reserver, der reelt kan blive behov for, skaber vi en mere robust og effektiv balance i elnettet. Det gør vi ved at kunne forudsige et øget reservebehov i højrisiko perioder, fx i timerne omkring en stor vindfront, og ved at reducere reservebehovet i lavrisiko perioder, som fx er en vindstille og overskyet dag, hvor det er lettere at forudsige behovet for reservekapacitet, siger Thomas Dalgas Fechtenburg.

Energinets nye fælles nordiske dimensioneringsmetode i kombination med dynamisk dimensionering er cutting edge.
Med den tidligere model var der et konstant behov for systemydelser på 600 MW i DK2 og 300 MW i DK1. Med den nye model er tallet reduceret til ca. 800 MW til sammen. Ud over Elia i Belgien kender Energinet ikke til andre TSO’er i verden, der arbejder med en lignende version af Dynamisk Dimensionering. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/nyt-system-skal-give-bedre-prognoser-og-saenke-elregningen

GDPR