DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Hirtshals Havn forventer at reducere sin nuværende gæld på ca. 160 mio. kr. til ca. 80 mio. kr. inden 2028.
Hirtshals Havn

Mens andre nordjyske havne bløder forventer Hirtshals Havn at halvere sin gæld på fire år

Selv om Hirtshals Havn på 14 år har foretaget investeringer for 358 mio. kr., har havnen afviklet mere gæld, end den har optaget, og inden for de kommende fem år bliver gælden halveret
27. MAR 2024 12.40
Havne
Økonomi

Der er fokus på økonomien i disse tider på de nordjyske havne. Thisted Kommune måtte ved årsskiftet hjemtage havnedriften af Hanstholm Havn, som følge af en stor milliongæld, og i Frederikshavn Havn kæmper man for, at en lignende skæbne ikke rammer. 

Sådan en situation ligger dog ikke i kortene hos Hirtshals Havn. Her har den økonomiske udvikling i en årrække været positiv, og fremgangen fortsætter i de kommende år. 

- Økonomien i Hirtshals Havn er bundsolid. Det er et resultat af velovervejede beslutninger gennem en lang årrække. Havnen har sat tæring efter næring, og i de seneste 14 år har vi afviklet mere gæld, end vi har optaget. I 2028 har vi halveret vores nuværende gæld, siger Per Holm Nørgaard, som er CEO for Hirtshals Havn.

En ny undersøgelse af havnen viser, at selv om havnen i perioden 2009-2022 har havnen investeret for 358 mio. kr. har den blot optaget gæld for 175 mio. kr., men afviklet gæld for knap 200 mio. kr. Havnen har egenfinansieret investeringer for omkring 183 mio. kr. fra 2009-2022.

- På trods af store investeringer i fremtiden var vores gæld 23 mio. kr. mindre i 2022 end i 2009, og gældsafviklingen tager endnu mere fart i de kommende år. Vores nuværende gæld på ca. 160 mio. kr. bliver reduceret til ca. 80 mio. kr. i løbet af 2028 – altså halverer vi vores gæld på fem år ved at afdrage 80 mio. kr. ud af vores løbende drift. Det er en udvikling, som vi er meget tilfredse med, siger Per Holm Nørgaard.

God økonomi skaber nye muligheder

Havnen tilkendegiver, at den sunde økonomi har skabt muligheder for at udvide aktiviteterne i de kommende år. Det har bl.a. banet vejen for de aftaler, som havnen har allerede indgået en aftale med store koncerner som blandt andet Ineos, Wintershall Dea, Aalborg Portland og de andre partnere i Greenport Scandinavia om lagring og udskibning af CO2 til tomme gas- og oliefelter i Nordsøen.

Desuden har en række virksomheder planer om at slå sig ned på havnen for at blive en del af det samarbejde om produktion og forbrug af grønne brændstoffer, som Hirtshals Havn har etableret i samarbejde med en række virksomheder og konsortier.

- Vi er stolte over, at vi er en af de danske havne, der har formået at tiltrække betydelige investeringer, fordi det skaber flere arbejdspladser og gør en forskel i forhold til den grønne omstilling. Den positive udvikling styrker samtidig vores økonomiske fundament, der allerede er ganske godt, og som bliver endnu stærkere i de kommende år, siger næstformand for Hirtshals Havns bestyrelse, borgmester Søren Smalbro (V).

 

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ccs/artikel/mens-andre-nordjyske-havne-bloeder-forventer-hirtshals-havn-at-halvere-sin-gaeld-paa-fire-aar

GDPR