DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS
Flere aktieindekser har ramt rekordhøje niveauer i USA efter meldinger om fremskridt i forhandlingerne mellem Iran og USA.
Spencer Platt/Ritzau Scanpix

Forventninger om fred i Mellemøsten giver børsrekorder i USA

Iran gennemgår et amerikansk forslag til mulig fredsaftale. Det har fået aktiemarkederne til at stige.
7. MAJ 2026 8.42
Energi
Erhverv
Økonomi

To af de førende amerikanske aktieindekser sluttede onsdagens handel på børserne i New York i rekordhøje niveauer. Det toneangivende S&P 500-indeks steg 1,5 procent til 7364,99, hvilket er det højeste niveau nogensinde for anden dag i træk.

Det største indeks for teknologiaktier, Nasdaq Composite, lukkede i 25.838,94, hvilket er en stigning på to procent og også rekordhøjt for anden dag i træk. Industriindekset Dow Jones er onsdag steget med 1,2 procent til 49.910,04.

Aktierne er røget i vejret, samtidig med at oliepriserne er faldet, som reaktion på mulige fremskridt i forhandlingerne mellem USA og Iran om konflikten i Mellemøsten. Stigningerne på de amerikanske børser er dog også påvirket af stærke regnskaber fra store virksomheder.

Iran sagde tidligere onsdag, at landet er ved at gennemgå et amerikansk forslag, der potentielt kan bringe en ende på krigen mellem USA, Israel og Iran. En krig, der begyndte 28. februar med amerikanske og israelske angreb. Iran vil fremsætte sine synspunkter over for Pakistan, der har ageret mægler i forhandlingerne, lyder det.

USA forventer et svar fra Iran inden for 48 timer, skriver det amerikanske medie Axios. USA's præsident, Donald Trump, sagde onsdag, at han mente, at en aftale med Iran var meget mulig. Han truede samtidig med at genoptage bombardementerne mod Iran, hvis forhandlingerne bryder sammen.

Krig i Mellemøsten har skab uro

Krigen i Iran har skabt uro på aktiemarkederne, især på grund af stigende oliepriser.

Iran lukkede stort set for al skibstrafik i Hormuzstrædet i begyndelsen af marts. Hundredvis af fartøjer har siden været strandet i området.

Hormuzstrædet, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten, er en af verdens vigtigste maritime handelsruter, når det kommer til energisikkerhed.

Det er et af de mest trafikerede stræder i verden og en afgørende søvej for olieproducerende lande i området.

En stor del af verdens olie og naturgas fragtes under normale omstændigheder ud gennem den strategisk vigtige flaskehals i Mellemøsten.

/ritzau/AFP

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/forventninger-om-fred-i-mellemoesten-giver-boersrekorder-i-usa

GDPR