DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS
Head of Investor Relations Jacob Johansen og CFO Michael Yong fra NKT modtog prisen.
Joshua Gross

NKT kåret som årets børsnoterede virksomhed

Kabelproducenten hædres af Foreningen af Børsnoterede Virksomheder for vækst og strategisk position i energisektoren.
5. MAJ 2026 14.25
Erhverv

NKT er blevet kåret som Årets Danske Børsnoterede Virksomhed 2026 i Mid/Large cap-kategorien af Foreningen af Børsnoterede Virksomheder. Prisen blev uddelt på Børsmarkedskonferencen, hvor i alt 20 selskaber var nomineret. 

Selskabet, der producerer og installerer kabelløsninger til elinfrastruktur, fremhæves af juryen for sin turnaround og position i elektrificeringen af Europa. I 2025 leverede NKT en organisk vækst på 6 pct. og en EBITDA på 390 mio. EUR. Samtidig har selskabet indgået flere store aftaler, herunder en kontrakt med en samlet værdi på over 2,2 mia. EUR.

- Vi er stolte af anerkendelsen som årets børsnoterede virksomhed. Prisen afspejler et målrettet og langsigtet arbejde med at skabe værdi for vores aktionærer gennem solid ordreindgang, stabil eksekvering og gennemførelsen af store investeringer på tværs af forretningen, hvor opbakning fra vores investorer har været en afgørende faktor. Anerkendelsen tilhører dog først og fremmest vores medarbejdere, som er afgørende for den stærke position, NKT har i dag, siger Michael Yong, der er CFO i NKT, i en pressemeddelelse.

Ifølge juryen står NKT i en position, hvor selskabet i høj grad kan omsætte efterspørgslen fra den grønne omstilling til forretning. Udvidelsen af produktionskapaciteten i Karlskrona ventes samtidig at gøre anlægget til verdens største inden for offshore højspændingskabler.

"NKT er et fremragende eksempel på, hvordan en transformation gennem opkøb, fokus på kerneforretning og rettidig omhu kan skabe en industriel champion med global betydning,” lyder det bl.a. fra juryen i begrundelsen for prisen til NKT.

Prisen uddeles i to kategorier, og mens NKT løb med hæderen blandt de største børsnoterede selskaber, gik prisen i Small cap-kategorien til delebilsvirksomheden GreenMobility, der dermed blev anerkendt som årets bedste blandt de mindre selskaber.

De øvrige finalister i Mid/Large cap-kategorien var bygge- og anlægsvirksomheden Per Aarsleff samt biosultions-virksomheden Novonesis, mens de øvrige finalister i Small cap-kategorien var deletrailer virksomheden Freetrailer samt sidste års vinder online spiludvikleren Trophy Games.

- Med kåringen af Årets Danske Børsnoterede Virksomhed ønsker vi at sætte fokus på de mange stærke virksomheder, der er noteret på det danske børsmarked. De spiller en vigtig rolle for vækst, arbejdspladser, innovation og dansk erhvervslivs fortsatte udvikling, siger Thomas Black-Petersen, adm. direktør, Foreningen af Børsnoterede Virksomheder.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/nkt-kaaret-som-aarets-boersnoterede-virksomhed

GDPR