DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
DK BESS

Olieprisen er faldet over ti procent det seneste døgn

Det Hvide Hus mener at være tæt på en aftale, der kan afslutte Iran-krigen, siger unavngivne kilder til medie.
6. MAJ 2026 13.30
Olie
Økonomi

Prisen på en tønde nordsøolie falder kraftigt onsdag. Klokken 13 dansk tid koster den 98 dollar, hvilket er godt ti procent mindre end for et døgn siden.

Faldet sker på bagkant af en historie fra mediet Axios, der kan have givet fornyet håb om en afslutning på krigen i Mellemøsten. Det Hvide Hus mener ifølge mediet, at det er tæt på at kunne indgå en aftale med Iran, der skal sætte en stopper for konflikten. Mediet har citeret to unavngivne embedsfolk.

Reuters har forsøgt at få historien bekræftet hos det amerikanske udenrigsministerium og Det Hvide Hus, men ingen af dem er vendt retur på nyhedsbureauets henvendelse.

Men en pakistansk kilde, der har været involveret i forhandlingerne, bekræfter over for nyhedsbureauet, at USA og Iran er tæt på en erklæring. Pakistan har ageret mægler mellem de to lande.

- Vi lukker den meget snart. Vi er tæt på, siger kilden.

Tirsdag sagde USA's præsident, Donald Trump, at han ville sætte USA's eskortering af skibe fra Hormuzstrædet på pause for at afsøge muligheden for at indgå en aftale med Iran.

Store stigninger efter lukning af Hormuzstrædet

Prisen på forskellige energiformer skød i vejret, efter at USA og Israel indledte et omfattende angreb på Iran den 28. februar. Det skete, fordi en del af Irans modsvar var at lukke for nærmest al skibstrafik gennem Hormuzstrædet.

Placeringen af strædet mellem Den Persiske Golf og Omanbugten gør det til et vigtigt handelsmæssigt knudepunkt. Omkring 20 procent af verdens olie passerer gennem Hormuzstrædet.

De seneste to måneder har olieprisen hoppet og danset, i takt med at der er kommet forskellige meldinger fra Iran og USA.

Meldinger om våbenhvile har givet ro og fået prisen til at falde, men som regel er det blevet fulgt op af udbrud fra den amerikanske præsident, Donald Trump, og det har flere gange haft den modsatte effekt.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/olieprisen-er-faldet-over-ti-procent-det-seneste-doegn

GDPR