DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Esbjerg-borgmester: Åbning for licensforlængelser skaber ro

23. FEB 2026 14.51
Gas
Olie
Politik

Regeringens udmelding om at undersøge en generel forlængelse af en eller flere licenser i Nordsøen frem mod 2050 vækker opbakning i Esbjerg, hvor olie- og gasaktiviteterne fylder tungt i det lokale erhvervsliv. Det skriver JydskeVestkysten.

I dag har blandt andet Tyra-feltet tilladelse til at producere frem til 2042, mens den politisk fastsatte slutdato for al dansk olie- og gasproduktion er 2050. En forlængelse af eksisterende tilladelser vil dermed kunne betyde op til otte ekstra års aktivitet inden for rammerne af Nordsøaftalen fra 2020. Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V), ser regeringens melding som et vigtigt signal til virksomhederne i og omkring byen.

- Med denne melding skabes der ro om rammebetingelserne, så der kan investeres i felterne. Det vil sikre mange gode jobs hos virksomhederne i Esbjerg i de næste mange år, og det er særdeles glædeligt, siger Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg Kommune.

I Esbjerg er tusindvis af arbejdspladser direkte og indirekte knyttet til olie- og gasindustrien. Regeringen har understreget, at en eventuel forlængelse skal ske inden for rammerne af Nordsøaftalen og Danmarks klimamål, og spørgsmålet skal nu drøftes med partierne bag aftalen.

amp

 

 
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/esbjerg-borgmester-aabning-for-licensforlaengelser-skaber-ro

GDPR