Trusselsbilledet mod vandsektoren i Danmark er skærpet, og små vandværker har været udsat for cyberangreb, som har ført til vandafbrydelser.
Derfor afsætter regeringen 254 mio. kr. af frem mod 2029 til bl.a. at oprette et vandkatastrofeberedskab med fokus på drikkevand og spildevand.
Det er fortsat de enkelte vandværker, der sikrer forsyningen, men beredskabet skal højne sikkerhedsniveauet i sektoren.
- Vi står i en helt anden alvorlig virkelighed, end vi gjorde for bare få år siden, og derfor skal vi forberede os på angreb på kritisk infrastruktur, som vandsektoren er en afgørende del af. Derfor opretter vi nu et vandkatastrofeberedskab, som operationelt kan gøre en forskel i en alvorlig situation, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
Af beløbet går 140 mio. kr. til materiel som palletanke, nødgeneratorer, pumper og kritiske reservedele, som mindre vandforsyninger kan trække på ved større afbrydelser.
Der etableres et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning og et rejsehold, der kan bistå med beredskabsplanlægning og vejledning til vandforsyninger og spildevandsselskaber.
Centeret skal også løbende vurdere behovet for nye tiltag i takt med ændringer i trusselsbilledet.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

















