Energistyrelsen inviterer nu til markedsdialog for potentielle bydere for at optimere udbudsrammerne for den kommende energiø i Nordsøen. I alt vil Energistyrelsen vil invitere op til ti private aktører til at deltage i virtuelle dialogmøder.
Årsagen til den åbne invitation er, at der i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen omkring energiøprojektet blev lagt op til, at ejerskabet af energiøen skal deles mellem en privat medejer og den danske stat. Dog skal den danske stats være majoritetsejer, da der er tale om kritisk infrastruktur.
Markedsdialogen vedrører medejerskab af Energiøen i Nordsøen, og vil ikke behandle vilkår for etablering af vindmølleparker og eltransmissionsforbindelser.
Interesserede parter har frem til 16. marts til at byde ind på et møde med Energistyrelsen om energiøen. Energistyrelsen vil indkalde til møde med de udvalgte parter, og møderne vil efterfølgende finde sted i perioden fra d. 22-26 marts.
De virtuelle møder med potentielle tilbudsgivere skal bidrage med viden om, hvordan tidsplanen for projektet evt. kan optimeres, delt ejerskab kan struktureres, hvordan en inddæmmet ø kan konstrueres, og hvordan projektet som helhed vil blive en indbringende investering for både den private medejer og den danske stat. Dialogen skal sikre, at rammerne for udbuddet optimeres for i sidste ende at opnå så gode og kvalificerede bud som muligt.
Energistyrelsen forventer at invitere til endnu en markedsdialog i 4. kvartal i 2021, hvor de mere specifikke udbudsrammer forventes at være fastlagt.
Aftalen om energiøen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i februar. Den kunstige ø, der skal udgøre energiøen, skal ligge midst 80 kilometer ude i Nordsøen.
Energiøen bliver danmarkshistories største anlægsprojekt med en pris på 210 mia. kr. Til at begynde med skal den have en startkapacitet på 3 GW fra tilsluttede havvindmølleparker, på sigt skal den dog kunne udvides til en kapacitet på 10 GW.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.