DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Energiø i Nordsøen vil kunne levere grønt brændstof til alle skibe og fly i Danmark

En fuldt udbygget energiø i Nordsøen kan med PtX producere nok grønt brændstof til at forsyne alle skibe og fly, der tanker i Danmark, viser en ny analyse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
1. DEC 2020 11.16

For at den grønne omstilling skal kunne lykkes for den tunge industri og i luft- og skibsfarten, er det nødvendigt at udvikle nye grønne brændstoffer ved eksempelvis PtX.

En ny analyse fra Klima-, Energi, og Forsyningsministeriet viser, at en fuldt udbygget energiø i Nordsøen vil kunne forsyne alle skibe og fly, der tanker i Danmark, med grønt brændstof.

- Potentialet er enormt, særligt med Danmarks store havvindsressourcer. Det er netop derfor vi vil bygge verdens to første energiøer og PtX-anlæg med en samlet kapacitet, der er fem gange så stor, som de største anlæg, der findes i verden i dag, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) om analysen.

Men for at PtX skal blive en succes, er det nødvendigt med politisk handling, der skal sikre, at grønne alternative brændstoffer som brint bliver konkurrencedygtigt med fossile produkter, har det tidligere lydt fra en række aktører, som sammen har kommet med et udspil til en ny national PtX-strategi. 

- PtX-teknologierne skal op i skala og ned i pris. Danmark skal gå forrest, ligesom vi har gjort med vindmølleteknologien. Vi har et rigtig godt udgangspunkt og vi går strategisk til værks med en samlet PtX-strategi bakket op af konkret finansiering, siger Dan Jørgensen.

Ministeren har tidligere udtalt, at man forventer at komme med en strategi på området til næste år. Der findes allerede flere projekter i Danmark, der understøtter potentialet for PtX-udvikling.

For eksempel producerer HyBalance ved Hobro i dag brint på et elektrolyseanlæg og forsyner derved virksomheder og tankstationer med brint. Samtidig udvikler Haldor Topsøe anlæg til elektrolyse i forventning om, at elektrolyse og øvrige energiteknologier vil bidrage med 30 pct. af omsætningen i 2024.

Energiøen i Nordsøen kommer i første omgang til at have en kapacitet på 3 GW i 2030 og vil på sigt have plads til mindst 10 GW.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/energioe-i-nordsoeen-vil-kunne-levere-groent-braendstof-til-alle-skibe-og-fly-i-danmark

GDPR