Dyr olie skubber på a-kraft og grøn energi

Chokket fra den høje oliepris på grund af krigen i Golfen har fået beslutningstagere rundt om på kloden til at gentænke, hvordan de på den længere bane kan slippe ud af afhængigheden af energi fra det urolige område.

Efter at USA og Israel den 28. februar angreb Iran, er oliemarkedet pludselig helt forandret. Iran blokerer Hormuzstrædet ind og ud af Golfen, hvor 20 procent af verdens olieforbrug produceres. Nu kommer der kun enkelte tankskibe igennem strædet, og det har fået olieprisen til at stige mærkbart.

I takt med at prisen stiger, stiger også overvejelser og diskussioner om andre energiformer. Om man måske skal investere i atomenergi, i vind- eller solenergi eller andre grønne energiformer for én gang for alle at slippe ud af afhængigheden af olie fra Mellemøsten eller andre steder.

I de senere år er den grønne omstilling internationalt kommet i baggrunden, selv om der stadig er klimaforandringer. Men det kan ændre sig nu, for det er anden gang i dette årti, at et energichok tvinger regeringer verden rundt til at erkende, at det er risikabelt at være afhængig af olie og gas.

- Spørgsmålet om energisikkerhed har aldrig været så akut som nu. Indtil for et par uger siden tog markedet ressourcerne fra Golfen for givet. Sådan er det ikke fra nu af, siger Geoffrey Pyatt, direktør i det amerikanske konsulenthus McLarty Associates.

Kigger mod grøn energi og atomkraft

Lederne i verdens største energiforbrugende lande er nu tilbage i mødelokalerne for at finde ud af, hvad de skal stille op.

I sidste uge meddelte EU, at det indfører økonomiske garantier for investeringer i atomenergi. Det sker, efter at atomkraft ellers er blevet udfaset i de senere år i flere EU-lande. 

I Kina siger en af statens planlægningsministerier, at Kina bør sætte mere fart på sin omstilling til vedvarende energi. Samtidig bør Kina udvide lagre af energi og finde flere leverandører, så man ikke er så afhængig af Golfen.

- Det er ikke kun i Kina, men rundt om i verden, at man overvejer forsyningslinjerne og produktionssystemerne. Måske vil man kaste mere opmærksomhed på atomenergi og ren energi, siger Wang Jin fra tænketanken Beijing Club for International Dialogue, der er tilknyttet Kinas udenrigsministerium.

I forvejen er Kina verdens største land, når det gælder ren energi.

Dyr omstilling

Verdens umiddelbare løsning på den igangværende krise har været, at de store nationer frigiver en stor del af den olie, de har på deres lagre. Samtidig beder regeringer, overvejende i Asien, deres borgere om at spare på energien.

Den nuværende krise kommer, efter at energiprisen også pludselig steg i 2022, da Rusland, en kæmpeproducent af olie og gas, invaderede Ukraine. Det førte til sanktioner mod Rusland, og Europa opdagede, at det har konsekvenser at være afhængig af russisk energi.

Europa begyndte at omlægge sin energi for ikke at være afhængig af Rusland, og sådan noget er dyrt. Inden da var der krise i 2020 i forbindelse med coronapandemien. Coronaen og Ukraine-krig bidrog i fællesskab til, at inflationsspøgelset begyndte at hærge. Nu truer inflationen igen på grund af dyr olie.

Siden krigsudbruddet er prisen for EU's import af fossil energi steget med seks milliarder euro - 45 milliarder kroner - og det lægger et stort pres på energipriserne i Europa.

I en tale den 10. marts sagde Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, at det er en kæmpe ulempe for EU at være afhængig af en så dyr og usikker import.

Det var her, hvor hun også sagde, at det har været en "strategisk fejltagelse", at EU over de seneste 25 år har reduceret energi fra atomkraft.

/ritzau/