
Et feltforsøg fra Aarhus Universitet viser, at lodrette, bifaciale solceller kan producere strøm midt i korn- og kløvermarker.
Helt uden at gå ud over landbrugets udbytte.
De øst-vest-orienterede paneler leverer strøm på tidspunkter, hvor elforbruget topper, og kræver samtidig mindre areal og materialer end traditionelle solcelleparker.
- Vores målinger viser, at hvede og kløvergræs vokser lige så godt mellem de lodrette solpaneler som på åbne marker. Samtidig producerer panelerne strøm på en måde, der matcher elforbruget i Danmark bedre. Det er et dobbelt udbytte, forklarer Marta Victoria, hovedforfatter på studiet og lektor ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet.
Flere fordele
Forskerne påpeger desuden, at solcellerne kun optager omkring ti procent af marken. Hvis strøm og fødevarer skulle produceres hver for sig, ville det kræve op mod en fjerdedel mere jord.
Også på klima- og ressourcefronten viser modellen fordele.
De lodrette paneler er lettere, kræver færre materialer og har et lavere CO?-aftryk end konventionelle anlæg. Samtidig giver konstruktionen mindre vindmodstand og beskytter planterne, som ifølge forsøgene tilpasser sig uden tab i udbytte.
- De (planterne red.) mærker ikke, at der står solpaneler i marken, og de kan godt lide beskyttelsen mod vinden,” siger professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi.
Større opbakning
Den visuelle påvirkning af landskabet ser også ud til at være mindre end frygtet.
I et VR-eksperiment vurderede borgerne, at de lodrette solceller passer bedre ind i det agrare miljø og fremstår mere som moderne læhegn end som tekniske indgreb.
Samlet scorede systemet højere på både oplevelse og accept end traditionelle solcelleparker og forskerne håber, at resultaterne kan inspirere til en ny måde at tænke energiplacering på i Europa.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.