Med de seneste års forsyningsudfordringer frisk i hukommelsen er de fleste danskere blevet vant til diverse apps, der holder styr på elpriserne. Sådan er det ikke med varmepriserne, selvom vi overordnet set har nogle teknologier, der både producerer varme og el, og nogle, som bruger el til at producere varme. Det skriver energikoncern Verdo i en pressemeddelelse. Koncernen har aktiviteter indenfor varme- og vandforsyning samt med udvikling af grønne energianlæg. Verdo handler også med bæredygtige brændsler og bedriver drift af teknisk infrastruktur. Verdo har cirka 76.000 fjernvarmekunder i Randers og Herning.

Rent teknologisk har Danmark en varmeproduktion, der kan udfylde hullerne i elproduktionen. Den tætte sammenhæng mellem de to sektorer og det, at de kan komplimentere hinanden, gør at det danske forsyningssystem er unikt i sin indretning.

- Helt konkret så betyder det, at når prisen på strøm er lav, så er der en miljømæssig og økonomisk gevinst ved at bruge strøm til at producere varme. På den måde kan vi udnytte billig strøm til at producere billig varme, fortæller Jesper Møller Larsen, der er direktør for energi og forsyning hos Verdo.

Omvendt, når priserne på el stiger, så kan kraftvarmeværkerne bidrage med billigere strøm, hvilket er med til at regulere elmarkedet ud. Denne her kobling mellem systemerne betyder også, at vi kan bruge billigere elpriser til at producere varme, som vi kan gemme til morgenen efter, når alle står op og skal i bad.

Behov for større lagringskapacitet

Få steder i verden kommer så stor en andel af strømmen fra vind og sol, og udbredelsen af fjernvarme er blot endnu en fjer i hatten på den danske model.

- Danmark er et kæmpe foregangsland på i hvor stor grad, det er udbredt. Selv små landsbyer har sit eget lille kraftvarmeværk, der kan stå og lave varmeforsyning til hele byen. Det tror jeg, er ret unikt i forhold til resten af Europa, Jesper Vestergaard, der er head of flexible asset management hos Danske Commodities.

Men når danskerne vågner og tænder for elkedler, kaffemaskiner og kogeblus og samtidig skal i bad og vaske op, så kan der opstå flaskehalse. Her er el- og varmeselskaberne til tider udfordret på rør og kablers kapacitet. Det betyder, at sektorerne generelt kan få behov for større og bedre lagringsmuligheder i fremtiden. Det til trods, så følger de med i udlandet. Her vækker sektorkoblingen særlig interesse, samtidig med at andelsselskabsmodellen kan bane vejen for nye finansieringsmuligheder.

- Bare på en uge har jeg haft to Teams møder. En gruppe fra Skotland og en gruppe fra Tyskland. Altså, hvor der sidder 20 teknikere, ingeniører og planlæggere bare for at lytte til, hvad det er, vi gør, fortæller Jesper Møller Larsen og fortsætter om mulighederne i andelsselskaber:

- Det er altså noget af det, de kigger på, når de kommer fra Tyskland, England, Skotland, Holland og andre steder og siger; det er en fed tanke det her. I kan lave noget, der faktisk er ejet og drevet af forbrugerne. Det er ikke en stor kommerciel gigant, der kommer ind og skal tjene en masse penge på det her. Det vil de gerne kopiere, men de har ikke traditioner for det, som vi har i Danmark.

Sektorkobling:Der er bud efter dansk forsyningsmodel fra udlandet

Sektorkobling:
Der er bud efter dansk forsyningsmodel fra udlandet