
Caroline Pontoppidan er valgt som ny forkvinde for Danske Rederier og afløser Torben Carlsen, der har haft posten siden 2023.
Det oplyser Danske Rederier i en pressemeddelelse.
Hun bliver dermed den første kvinde til at stå i spidsen for organisationen. Pontoppidan har de seneste tre år været næstformand og er til daglig koncernchef (EVP), juridisk chef og ansvarlig for corporate affairs i A.P. Møller – Mærsk. Ifølge administrerende direktør Anne H. Steffensen får organisationen dermed en forkvinde med indgående branchekendskab.
- Caroline har været et markant og dedikeret medlem af bestyrelsen for Danske Rederier i de seneste år, og jeg er sikker på, hun er den helt rigtige person til at sætte kursen fremad. Caroline har årelang erfaring med skibsfart og kender om nogen til den virkelighed, som danske rederivirksomheder opererer i. Jeg glæder mig meget til samarbejdet, siger hun.
Caroline Pontoppidan er uddannet jurist fra Københavns Universitet og Duke University i USA og har tidligere været partner i advokatfirmaet Kromann Reumert. Hun overtager posten med en bestyrelse på syv medlemmer fra forskellige rederier, mens Jan Rindbo fra D/S Norden bliver ny næstformand.
- Ordentlige rammevilkår for de danske rederivirksomheder er en forudsætning for, at vi fortsat har skibe på dansk flag. I et meget konkurrenceudsat erhverv er det afgørende, at vi som rederier har en organisation i ryggen, der forstår vores virkelighed og kan omsætte den til politiske rammer, siger Caroline Pontoppidan, der er forkvinde for Danske Rederier.
Bestyrelsen i Danske Rederier består derudover af Jacob Meldgaard fra TORM, Thorsten Jalk fra ZITON, Søren Karas fra ESVAGT, Tina Revsbech fra Maersk Tankers og Mads Peter Zacho fra Navigator Gas.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
























