Arbejdsmiljø på havet:
De fysiske krav til vindmølleteknikere er markant højere offshore

Arbejdsdage der foregår i over 100 meters højde midt ude på havet er hverdag for massevis af vindmølleteknikere, og der vil ikke komme færre i den nærmeste fremtid, hvor flere og flere danskere vil komme til at arbejde i den grønne sektor i takt med at efterspørgslen på vedvarende energi vokser.

Men hvad kræver det egentlig at arbejde under disse forhold, det ved man forholdvis lidt om, da der pga. at branchen er ung kun eksisterer meget lidt viden om medarbejdernes arbejdsmiljø. Hvad kræver det fx at kravle op ad lodrette stiger for at nå til toppen af en vindmølle?

For at besvare nogle af disse spørgsmål har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med Syddansk Universitet (SDU) og energiselskabet Ørsted undersøgt vindmølleteknikkeres fysiske arbejdsmiljø ved hjælp af bevægelsessensorer og pulsmålere. Teknikkerne er den medarbejdergruppe, som vedligeholder vindmøller. Sensorerne har fx målt, hvor stor en del af arbejdstiden medarbejderne arbejder foroverbøjet og med høj puls, oplyser NFA i en pressemeddelelse..

- Tidligere undersøgelser af medarbejdernes arbejdsmiljø er blevet lavet med spørgeskemabesvarelser, og det har givet os en forestilling om, at medarbejderne har høje fysiske krav det meste af en arbejdsdag. Men vores objektive målinger viser, at medarbejderne kun arbejder med høj puls i få minutter om dagen, siger Anne Skov Østergaard, ph.d. og Senior Health and Safety Specialist i Ørsted.

Stor forskel på data

Undervejs i studiet har forskerne kunne se stor forskel mellem objektive målinger og selvrapporterede data. Det skyldes ifølge Nidhi Gupta, der er seniorforsker ved NFA, at medarbejdere rapporterer den mængde fysisk krævene arbejde, de føler og oplever.

Den nye undersøgelse med objektive målinger viser, at medarbejdernes faktiske fysiske arbejdskrav er lavere end antaget. På den måde giver de objektive målinger os mere valid viden og et bedre billede af de reelle fysiske arbejdskrav.

Samtidig understreger forskerne, at det ikke betyder, at resultaterne fra det nye studie ikke skal tages alvorligt. Det forklarer Karen Søgaard, der er professor ved SDU:

- Selvom vores data viser, at medarbejderne fx ikke arbejder nær så meget med foroverbøjet ryg eller under høj intensitet, som de selv rapporterer, så kan alene få minutter med hårdt fysisk arbejde påvirke sygefraværet.

Andre forskningsresultater, som er baseret på objektive målinger, viser, at 20 minutters arbejde med foroverbøjet ryg kan have stor betydning for medarbejderes sygfravær, ligesom det er blevet påvist, at risikoen for langtidssygefravær stiger med 14 pct. per to minutters øget armarbejde over skulderhøjde.

Hårdere til havs

Studie konkluderer altså, at teknikerne ikke arbejde så hårdt som de selv angiver. Nogle steder er belastningen dog væsentligt hårdere. Det gælder med arbejde offshore, hvor resultaterne fra studiet viser, at vindmølleteknikere har hårdere fysiske arbejdskrav, end når de har arbejdsdage på land. 

- Det skyldes, at vedligehold af havvindmøller indebærer alt fra at spænde bolte i akavede arbejdsstillinger til at hælde ny olie på møllerne i højden. Selvom der er installeret transportlifte i mølletårnene, skal man typisk stadig kravle over kortere distancer, fx når man skal fra en båd over på møllen. Det skal man ikke på land, forklarer Anne Skov Østergaard.

Dog kan studiet ikke sige noget om, hvorvidt kravene i jobbet offshore fx fører til flere smerter, eller om arbejdsopgaverne kan munde ud i øget sygefravær. På samme måde har forskerne endnu ikke indsamlet viden nok til at udvikle løsninger eller gode råd til arbejdspladserne.

- Det er et relativt lille studie, og derfor har vi brug for endnu mere viden, så initiativerne tilpasses hver enkelt jobgruppe i den grønne sektor. Men vi håber, at studiet kan blive startskuddet til mere forskning på området, siger Nidhi Gupta, seniorforsker ved NFA.

27 blev overvåget i studiet

Konkrekt medvirkede 27 mandlige medarbejdere i undersøgelsen, hvor de fik påført sensorer fem forskellige steder på kroppen (overarm, nakke, hofte, lår og læg) og gik med dem i 110 arbejdsdage.

Medarbejderne sad gennemsnitligt ned 43 pct. af tiden, efterfulgt af stående position (19 pct.), liggende position (13 pct.), i bevægelse (9 pct.), i gang (8 pct.) og aktiviteter med høj intensitet (1 pct.).

Desuden blev der gennemsnitlig brugt 1 minut på at klatre lodret op af stiger og 20 minutter på at arbejde i foroverbøjet position. 13 minutter blev brugt med en arm over skulderhøjde, og 6 minutter blev brugt i en knælende position. Den gennemsnitlige fysiske belastning var 22 pct., og 4 minutter om dagen blev brugt ved høj intensitet.

Mere info om studiet kan findes her. 

amp