DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Danske pensionsselskaber får kritik for grønt lys til Shell-planer

Fem danske pensionsselskaber har som aktionærer i Shell stemt ja virksomhedens nye klimastrategi. Strategien går dog imod Det Internationale Energiagenturs anbefalinger, hvilket giver kritik.
21. MAJ 2021 14.10
Internationalt

Shell præsenterede i denne uge sin nye klimastrategi overfor sine aktionærer, der skulle stemme om Shells omstillingsplaner. 89 pct. af aktionærerne stemte for den nye klimastrategi, som dermed blev godkendt. 

Det gælder blandt andet de danske pensionsselskaber PFA, Danica, PensionDanmark, Sampension og Lægernes Pension. 

Pensionsselskabernes grønne lys til Shells planer giver dog kritik hos Mellemfolkeligt Samvirke, som kritiserer planen for at gå imod anbefalingerne fra Det Internationale Energiagentur, der anbefaler at verdens energiselskaber dropper alle nye olie- og gasprojekter fra i år. 

- Den nye IEA-rapport er en gamechanger. Den konkluderer soleklart, at man skal stoppe investeringerne i at finde nye forekomster af olie- og gas, så hvordan i alverden kan danske pensionsselskaber bakke op om Shells klimaindsats, når selskabet vil fortsætte med at bruge milliarder af dollars på olie- og gasefterforskning? siger Lars Koch, der er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke til Finans

Den kritik deler Thomas Meinert Larsen fra netværket Ansvarlig Fremtid, der er et netværk for pensionskunder, der støtter grønnere klimainvesteringer for pensionsmidlerne. 

- Det er dybt problematisk, at en række danske pensionsselskaber bakker op om en utilstrækkelig klimahandlingsplan hos Shell. Og hvis de samtidig anerkender, at planen ikke er ambitiøs nok, så skal de jo netop stemme imod, så de presser Shell til at blive mere ambitiøs, siger han til Finans.

En række aktionærer fik deres eget forslag til skarpere klimamål til afstemning, hvor dette forslag fik opbakning fra 30 pct. af aktionærerne, heriblandt PKA og Industriens Pension. Det indkomne forslag lagde sig i forlængelse af IEA's rapport om at droppe alt ny olie- og gasefterforskning. 

The guardian skriver, at et lignende forslag sidste år fik opbakning fra 14 pct. af aktionærerne, mens et lignende forslag modtog opbakning fra 21 pct. af aktionærne i forrige uge hos BP. 

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/danske-pensionsselskaber-faar-kritik-for-groent-lys-til-shell-planer

GDPR